'Vacant' står der henover store billeder af Paris Hilton, der er hængt op i den new zealandske by Wellington.
Bag reklamen står den lokale medievirksomhed Media5, der forsøger at gøre opmærksom på, at de har ledige plakattavler. Problemet er bare, at 'vacant' betyder tomt - også når det gælder manglende tankevirksomhed.
"Vi laver bare lidt sjov," siger direktøren Adam McGregor til den new zealandske avis Sunday Star Times.
Men den unge hotelarving synes absolut ikke, det er spor sjovt. Derfor pudser Paris Hilton nu sine advokater på Media5.
Tidligere har den unge blondine ellers fortalt, at hun nyder rollen som dum blondine.
"Jeg taler med en baby-stemme. Det er en slags karakter, jeg har opfundet. I virkeligheden er jeg anderledes. Jeg er klog. Jeg ved godt, hvad der foregår," har hun udtalt til News Weekly Magazine.