Panik på restaurant: Ansat jagtet med kniv

Krimi
Manden opholdt sig ved McDonald's-restauranten et par timer inden situationen eskalerede. (Foto: Foto: Google Street View)

En formentlig uligevægtig mand er sigtet for trusler på livet.

En tilsyneladende uligevægtig 43-årig mand skabte et drama hos McDonald's på Blegdammen i Næstved.

Det skriver Sjællandske.

Manden var ankommet til restauranten tidligt på morgenen, hvor han i løbet af et par timer gik ind og ud af restauranten.

Men ved halv ti-tiden gik manden pludselig ind i restaurantens køkken, tog en kniv og løb efter en ansat.

Det lykkedes dog den ansatte at vende situationen og fik sendt den 43-årige på flugt.

Manden blev kort efter anholdt og sigtet for trusler på livet.