Læger og administratorer skændes om antallet af varme og kolde hænder i det danske sundhedsvæsen.
Joachim Hoffmann-Petersen er uddannelsesansvarlig overlæge på Svendborg Sygehus' anæstesiafdeling og formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin, der som et af landets største lægefaglige selskaber har over 1.400 medlemmer.
Står det til ham, kunne man fyre 1.000 ansatte i administrationen i Region Hovedstaden, skriver Berlingske.
Gennem kolleger i selskabet og det arbejde, han har været involveret i med Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden, oplever han ofte et sammenstød mellem kravene fra sygehusadministrationen, som ofte opfattes som meningsløse, og lægernes ønske om at kunne koncentrere sig om patienterne.
En ny opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at regionerne under ét i 2007 havde 6.832 fuldtidsbeskæftigede i administrationen (kolde hænder, red.). I dag er der næsten 2.000 flere. Det svarer til en stigning på 29 procent.
I samme periode er antallet af læger og sygeplejersker (varme hænder, red.) med videre også øget.
Så forholdsmæssigt udgør de administrativt ansatte i dag 7,6 procent mod 6,4 procent af samtlige ansatte i 2007, viser beregninger fra den liberale tænketank Cepos.
Når overlægen mener, at der lægges for mange penge til de kolde hænder, refererer han imidlertid til en kommunal- og regionaløkonomisk analyse fra marts 2017, som viser en voldsom stigning i udgifter til sundhedsadministrationen i Region Hovedstaden.
- Når man som skatteyder og ansat i det danske sundhedsvæsen sidder og læser den, så bliver man rystet og sidder tilbage med en fornemmelse af, at Region Hovedstaden er et beskæftigelsesprojekt for administrative medarbejdere, siger han til Berlingske.
Opgørelsen er dog ikke retvisende, mener regionen, fordi den dækker over forskydninger i overenskomsterne, som ikke modsvarer de funktioner, som varetages.
Med en ny opgørelse af arbejdsfunktioner frem for overenskomster har Region Hovedstaden regnet sig frem til, at kun 2 procent af de ansatte beskæftiger sig med administration og 65 procent med kerneopgaver, mens 33 procent tager sig af støttefunktioner som IT, logistik og rengøring, skriver Berlingske.
Men den køber overlægen ikke så let.
- Hvis man vil lave en sand nærhedsreform for hospitalerne i Region Hovedstaden, skulle man fyre eksempelvis 80 procent af de administrative medarbejdere i Region Hovedstaden, siger Joachim Hoffmann-Petersen til Berlingske. Han henviser ikke kun til antallet af medarbejdere, men også til stigende udgifter til administrationen i Region Hovedstaden i løbet af de seneste 10 år.
Centerdirektør på Rigshospitalet Martin Magelund Rasmussen, der er tidligere HR-direktør i Region Hovedstaden, er en smule forbavset over kritikken fra en læge, der ikke er ansat i Region Hovedstaden og sidder et helt andet sted i landet.
Centerdirektøren siger til Berlingske:
- Det er meget unuanceret og heller ikke rigtigt, hvad han siger. Han taler om mennesker, der hver dag gør deres bedste for at få behandlingen af patienterne til at fungere. Dem mener han, at man kan fyre 80 procent af.