OVERBLIK: Syv europæiske lande er ramt af coronavirus

Over 200 personer har mistet livet som følge af coronavirusset, der har spredt sig til mere end 20 lande. (Arkivfoto) (Foto: Dado Ruvic/Reuters)

Over 20 lande i Asien, Europa og Nordamerika har bekræftet tilfælde af det potentielt dødelige coronavirus.

Det smitsomme coronavirus, der hidtil har kostet over 200 personer livet, fortsætter med at sprede sig over hele verden.

Indtil videre har over 20 lande bekræftet tilfælde af virusset, der har sit epicenter i den kinesiske storby Wuhan.

Tilfældene fordeler sig over disse lande og regioner:

Europa:

* Frankrig:

Der er i alt seks kendte tilfælde af coronavirus i Frankrig, som også var det første europæiske land, der bekræftede fund af virusset.

* Tyskland:

I alt syv personer er blevet smittet med coronavirus. Heriblandt Europas første tilfælde af menneske til menneske-smitte. Alle smittede er tilknyttet firmaet Webasto, heriblandt et barn af en af de ansatte.

* Italien:

De første to tilfælde af virusset blev torsdag bekræftet af premierminister Giuseppe Conte. De to personer var kommet til Italien fra Wuhan.

* Rusland:

To kinesiske statsborgere blev fredag testet positiv for virusset i Rusland. De er placeret i isolation og er under overvågning.

* Storbritannien:

To personer fra samme familie blev fredag testet positiv for virusset. De behandles angiveligt på et hospital i Newcastle.

* Sverige:

Fredag eftermiddag bekræftede svenske myndigheder, at en kvinde er smittet. Hun har været i Wuhan-regionen og kom til Sverige for en uge siden.

* Finland:

En kinesisk turist fra Wuhan testede onsdag positiv for virusset og blev efterfølgende behandlet i isolation på et hospital.

Asien:

* Kina: Omkring 9700 smittede.

* Japan: 14.

* Thailand: 14.

* Singapore: 13.

* Hongkong: 12.

* Sydkorea: 11.

* Australien: 9.

* Malaysia: 8.

* Taiwan: 8.

* Macau: 7.

* Vietnam: 5.

* Cambodja: 1.

* Filippinerne: 1.

* Indien: 1.

* Nepal: 1.

* Sri Lanka: 1.

Nordamerika:

* USA: 6.

* Canada: 2.

Mellemøsten:

* De Forenede Arabiske Emirater: 4.

Kilder: AFP, PA, Reuters, Tass.

/ritzau/