Ritzau
Opdateret kl. 18:07
Statsrevisorerne kritiserer i en ny beretning salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion til et saudiarabisk konglomerat.
Rigsrevisionen skal sikre, at den danske stat forvaltes effektivt og så økonomisk hensigtsmæssigt som muligt.
Rigsrevisionen afgiver beretninger og notater til Statsrevisorerne, som er seks politikere, der er udpeget af Folketinget. Statsrevisorerne kan som de eneste anmode Rigsrevisionen om at foretage undersøgelser.
Statsrevisorerne holder styr på, at borgernes skattepenge bruges, som Folketinget har besluttet, og at pengene i øvrigt forvaltes så effektivt som muligt.
Statsrevisorerne kan udtale kritik af myndighederne. Der er ni forskellige grader af kritik, som opdeles i følgende kritikskala:
- Finder det meget/særdeles positivt.
- Finder det positivt.
- Finder det tilfredsstillende/er tilfredse med.
- Påpeger/understreger/henstiller/forventer.
- Beklager/finder det bekymrende/foruroligende.
- Finder det utilfredsstillende/er utilfredse med/og indskærper.
- Kritiserer/finder kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper.
- Påtaler/påtaler skarpt.
- Påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på.
Kilde: Folketinget.
/ritzau/