Det højtstående medlem af den katolske kirke George Pell er fundet skyldig i fem punkter om seksuelle overgreb mod to kordrenge i Australien i 1996.
Selv nægter han alle anklager.
Bliv klogere på sagen her:
* Den australske kardinal George Pell er tiltalt for "historiske seksuelle forbrydelser" mod flere formodede ofre.
* George Pell afviser alle anklager mod ham. Han har tidligere kaldt sagen for en "heksejagt" mod ham.
* Sagen begyndte den 26. juli 2017 ved en domstol i den australske millionby Melbourne.
* Den 11. december 2018 blev Pell fundet skyldig i seksuelle overgreb mod to kordrenge i St Patrick's Cathedral i Melbourne i 1996, da Pell var ærkebiskop i byen. Nævningene brugte to dage på at nå frem til en enstemmig afgørelse.
* Overgrebene skete, efter at Pell på fersk gerning tog de to drenge på 12 og 13 år i at drikke altervin.
* Dommen har indtil tirsdag været fritaget for offentliggørelse.
* Pell er det mest højtstående medlem af den katolske kirke, som er blevet anklaget og dømt for seksuelle overgreb.
* George Pell får efter planen sin straf i begyndelsen af marts. Han risikerer op mod 50 års fængsel.
* I Australien er der ingen forældelsesfrist i sager om seksuelt misbrug.
Kilder: The Australian, AAP og AFP.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.