12. december skal briterne aflægge deres stemmer til et parlamentsvalg, der kan vise sig at blive afgørende for, hvordan og hvornår Storbritannien forlader EU.
Premierminister Boris Johnsons konservative parti fører sikkert i målingerne, men det er fortsat svært at spå om sammensætningen i parlamentet.
Det skyldes briternes særlige valgsystem:
* Der er 650 valgkredse, som hver repræsenterer ét sæde i Underhuset i parlamentet.
* Vinderen af en valgkreds løber med det hele og bliver kredsens medlem af Underhuset. Det princip kalder briterne "First Past The Post".
* Systemet favoriserer de to store partier i Storbritannien: Labour og de konservative.
* Valgsystemet medfører et stort stemmespild for nogle kandidater og partier, da man trods millioner af stemmer kan ende med få pladser. Omvendt kan partier med relativt få stemmer ende med adskillige sæder i Underhuset.
* Man skal være mindst 18 år på valgdagen og registreret vælger for at kunne stemme.
* Britiske statsborgere kan stemme. Desuden kan statsborgere fra Irland og Commonwealth-lande, når visse betingelser er opfyldt, stemme.
* Der er omkring 46 millioner registrerede vælgere.
* I det britiske parlament kan man teknisk set have flertal med lidt færre end halvdelen af mandaterne. Det skyldes blandt andet, at det nordirske Sinn Fein typisk vinder sæder, som ikke benyttes, da partiet er modstander af den britiske ledelse.
Kilder: Det britiske parlament, den britiske valgkommission og det britiske statistikkontor (ONS).
/ritzau/