I år fylder dronning Margrethe 80 år, og der var planlagt en række aktiviteter og begivenheder gennem april for at fejre fødselsdagen.
Her kan du se, hvornår og hvordan dronningen skulle have været fejret:
* 2. april: Åbning af udstilling på Frederiksborg Slot.
* 3. april: Pressemøde på Fredensborg Slot.
* 14. april: Gallaforestilling på Det Kongelige Teater (Skulle sendes på DR1).
* 15. april: ”Børn fra Danmarks kommuner fejrer H.M. Dronningen” på Christiansborg Slot.
* 15. april: Gallataffel på Christiansborg Slot (Skulle sendes på TV2).
* 16. april: Morgenvækning på Fredensborg Slot - dronningen skulle vise sig fra et vindue.
* 16. april: Vagtskifte på Amalienborg og dronningen skulle træde ud på balkonen på Christian IX's Palæ klokken 12.00.
* 16. april: Karettur gennem København og modtagelse på Københavns Rådhus.
* 16. april: Festmiddag på Fredensborg Slot.
Kilde: Kongehuset.
/ritzau/