Forud for folketingsvalget er muligheden for stemmespild ofte blevet nævnt, men det er ikke altid forklaret, hvad der menes med begrebet.
Stemmespild kan opstå, fordi man ved et folketingsvalg har bestemt, at partierne mindst skal have to procent af alle stemmer for at få en plads i Folketinget, med mindre man har vundet et kredsmandat.
Hvis ikke man gør det, udløser stemmerne ikke nogen mandater, og det er derfor, man taler om stemmespild.
Det risikerer partierne Kristendemokraterne, Nye Borgerlige, Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen at blive ramt af ved dette valg.
Alle er i en eller flere meningsmålinger forud for valget blevet spået en tilslutning på under to procent.
Stemmespild er knap så aktuelt ved kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg.
Det skyldes, at man her har mulighed for at indgå valgforbund. Et valgforbund betyder, at to eller flere partier lægger deres stemmer sammen.
Det benyttes typisk af mindre partier, der risikerer ikke at få stemmer nok til et mandat.
Men ved at indgå valgforbund med et nærtstående parti kan man måske være med til, at det andet parti vinder et ekstra mandat.
Stemmespild var i mange år mest et fænomen på venstrefløjen, hvor partier som Venstresocialisterne, Danmarks Kommunistiske Parti og Socialistisk Arbejderparti kæmpede for at komme over spærregrænsen.
Allerværst gik det ved valget i 1988, hvor de yderste venstrefløjspartier sammen med Fælles Kurs fik 4,9 procent af stemmerne, uden at det udløste et mandat.
Det tog man senere konsekvensen af og dannede Enhedslisten i et forsøg på at samle alle stemmerne i et parti.
Kilde: Folketinget.
/ritzau/