Ritzau
Opdateret kl. 15:27
Maratonforhandlinger i Forligsinstitutionen er søndag stadig i gang, efter at de begyndte igen fredag morgen.
Her kan du læse mere om hele forløbet op til de formentlig afsluttende forhandlinger:
* 23. februar bryder forhandlingerne på det statslige område sammen.
* 26. februar følger forhandlingerne på det kommunale område efter og bryder sammen. Det samme sker dagen efter på det regionale område.
* De tre store knaster i forhandlingerne på tværs af områderne er lønrammen, lærernes arbejdstid og spørgsmålet om den betalte spisepause.
* 1. marts: Med sammenbruddet på alle tre områder træder forligsmand Mette Christensen ind i billedet, da parterne mødes i Forligsinstitutionen for første gang. Det er nu herfra forhandlingerne skal styres.
Parterne har som udgangspunkt en måned til at nå til enighed, før der udbryder konflikt, dog kan forligsmanden udsætte konflikten to gange to uger, hvis hun vurderer, at parterne er tilstrækkeligt tæt på hinanden.
* 2. marts udsender arbejdstagerne de første varsler om strejke. Cirka ti procent af de omtrent 745.000 offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten er udtage til strejke.
* 7. marts svarer arbejdsgiverne igen ved at varsle en omfattende lockout af cirka 450.000 offentligt ansatte.
* 28. marts er parterne endnu ikke nået til enighed. Forligsmanden vurderer dog, at de er tæt på hinanden, hvorfor de varslede konflikter bliver udskudt to uger.
* 18. april: Efter 19 timers uafbrudte forhandlinger i Forligsinstitutionen vælger forligsmand Mette Christensen på ny at udsætte de varslede konflikter i to uger.
* 20. april møder parterne ind til endnu en omgang maratonforhandlinger, der fortsat er i gang 22. april. Forhandlingerne bliver kun afbrudt af korte sove- og spisepauser.
* En ny overenskomstaftale gælder for 745.000 ansatte i kommuner, regioner og staten.
/ritzau/