Samtlige partier i Folketinget undtagen Enhedslisten, er blevet enige om at ændre ferieloven. Her er et overblik over hovedpunkterne i den politiske aftale:
* Alle lønmodtagere har ret til det samme antal feriedage, som de har i dag. Men fremover skal lønmodtagerne optjene og afvikle deres ferie på samme tid. Det er i modsætning til i dag, hvor ferien optjenes i kalenderåret januar-december, men først kan afholdes fra 1. maj året efter.
* Det vil blandt andet betyde, at nye på arbejdsmarkedet kan holde betalt ferie det første år af deres ansættelse. I dag kan de risikere at vente op til 16 måneder, før de kan holde betalt ferie.
* De nye regler træder først i kraft i september 2020. Det er for at sikre, at arbejdsgiverne og fagforeningerne kan nå at indrette deres overenskomster efter det.
* Den nye ferieordning vil belaste arbejdsgiverne økonomisk. Det skal de kompenseres for, fremgår det af aftaleteksten.
* Folk, der allerede er på arbejdsmarkedet i dag, og altså ikke har holdt betalt ferie det første arbejdsår, vil have en pose penge til gode, når de går på pension. De penge bliver placeret i en fond og udbetales, når man forlader arbejdsmarkedet.
* Reglerne for at holde ferie, hvis man er ledig eller på barsel tilpasses, så de passer til de nye regler.
* Den 80 år gamle danske ferielov ændres blandt andet for at være bedre i overensstemmelse med EU's regler. I 2014 åbnede EU-Kommissionen en sag mod Danmark. Kommissionen mente, at den danske ferielov strider mod EU's arbejdstidsdirektiv, der slår fast, at lønmodtagere har ret til fire ugers betalt ferie.
* I praksis vil folk, der allerede er på arbejdsmarkedet, formentlig ikke mærke noget til ændringerne.
Kilder: Beskæftigelsesministeriet, aftaleteksten og Ritzau.
/ritzau/