Forvirret over, hvad der er op og ned i den juridiske proces med at afskaffe store bededag?
Helligdagen blev vedtaget som led i en kongelig forordning fra 1686, og nu står den til at blive afskaffet via et lovforslag i Folketinget samt en ændring ved en kongelig resolution.
Også Alterbogen skal måske ændres.
Både Grundloven og en højesteretsdom fra 2017 er blevet nævnt i debatten.
Få et overblik her:
Regeringens lovforslag:
Regeringen har sendt et lovforslag i høring, hvoraf det fremgår, at store bededag bliver til en almindelig arbejdsdag.
Her vil de løn- og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finde anvendelse.
Der vil ikke længere være ret til frihed eller kompenserende frihed, tillæg med videre som følge af, at store bededag bortfalder som helligdag. Der ændres ikke i søgnehelligdag-opsparing.
Når arbejdstiden øges som følge af loven, vil månedslønnede lønmodtagere modtage et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag.
Timelønnede vil få den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag for de ekstra arbejdstimer, som de skal arbejde.
Lovforslaget medfører, at store bededag ikke længere vil være en lukkedag for butikker.
Loven kommer ikke til at gælde for Grønland og Færøerne.
Artiklen fortsætter under afstemningen ...
Ændring ved kongelig resolution:
Store bededag blev bestemt ved en kongelig forordning af 27. marts 1686. Den vil blive afskaffet som helligdag ved kongelig resolution, som indstilles af kirkeministeren. Det vil ske, når lovforslaget er vedtaget.
Det siger Grundloven:
Grundlovens paragraf 4 fastslår, at "den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten".
I et folketingssvar i 2012 vurderede Justitsministeriet, at "det indebærer, at lovgivningsmagten skal respektere den evangelisk-luthersk lære, således at der blandt andet ikke lovgives eller administreres i modstrid hermed".
Justitsministeriet skriver i samme svar, at det efter ministeriets opfattelse må "antages, at en eller flere af folkekirkens helligdage kan afskaffes eller flyttes, hvis en sådan afskaffelse eller flytning ikke strider mod den evangelisk-lutherske lære".
Den vurdering skal Kirkeministeriet imidlertid stå for, lød det.
Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) forklarede 10. januar til TV 2, at Kirkeministeriet har foretaget en vurdering, og at ministeriet ikke er i tvivl om, at regeringen ikke er på kollisionskurs med Grundloven.
Ifølge professor i kirke- og religionsret på Københavns og Roskilde Universiteter Lisbet Christoffersen kan den vurdering dog ikke laves uden inddragelse af biskopperne.
Højesteret gav grønt lys til ægteskab af samme køn i kirken:
Louise Schack Elholm har i et interview med Kristeligt Dagblad 9. januar henvist til en dom fra Højesteret fra 2017. Her sagde Højesteret god for, at man ved lovændring havde tilladt, at to af samme køn kunne blive gift i kirken.
Højesteret udtalte, at lovgivningsmagten og regeringen har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag sætter for en regulering af folkekirkens forhold.
Ifølge Højesteret var der ikke grund til at tilsidesætte vurderingen af, at ordningen om ægteskab mellem samme køn i kirken lå inden for det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag og dermed inden for rammerne af Grundlovens paragraf 4.
Højesteret lagde vægt på, at landets biskopper var inddraget, og at der var indhentet et notat fra Københavns biskop, der fandt, at ordningen ikke var i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.
Alterbogen:
Den Danske Alterbog er senest ændret i 1992 og bestemmer, hvilke tekster der bliver læst højt ved en given gudstjeneste. Den bestemmer også, hvilke dage der er pligt til at holde gudstjeneste, nemlig alle søn- og helligdage samt juleaften.
Det står stadig ikke helt klart, om Alterbogen skal ændres. Louise Schack Elholm har i en artikel 17. januar udtalt til Jyllands-Posten, at hun vil diskutere det med biskopperne og følge deres råd.
Hun er desuden klar til at lade store bededag overleve som en dag, hvor der skal være gudstjeneste, hvis biskopperne ønsker det.
En anden mulighed er, at store bededag overlever som en dag, hvor der er angivet tekster til gudstjeneste i alterbogen, men hvor det er frivilligt for det enkelte sogn, om man holder gudstjeneste.
Alterbogen vil skulle ændres ved en kongelig resolution. Ministeren har åbnet for, at man først fjerner helligdagen ved resolution og først senere tager stilling til Alterbogen.
Kilder: Folketingssvar fra Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, retsinformation.dk, danmarkshistorien.dk og Lisbet Christoffersen.
/ritzau/