Tirsdag aften dansk tid nåede sagen om Donald Trumps kontakt til Ukraine sit hidtidige højdepunkt.
Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, erklærede, at man ville påbegynde en rigsretsproces mod den amerikanske præsident.
Anklagen er, at Trump angiveligt har forsøgt at presse den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, til at finde snavs på tidligere vicepræsident Joe Biden. Hans søn, Hunter, har haft tætte forbindelser til en række ukrainske forretningsmænd.
Biden kæmper i øjeblikket i de demokratiske primærvalg for at blive hovedmodstander til Trump ved præsidentvalget i 2020.
Trump har kaldt sagen en "heksejagt" og Demokraternes rigsretsproces for "præsidentiel chikane".
Her kan du læse et overblik over sagens væsentligste hændelser.
* 25. juli taler Donald Trump i telefon med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij. I september kan avisen The Wall Street Journal beskrive, at Trump i opkaldet har forsøgt at presse Zelenskij til at undersøge Hunter Bidens forretningsforbindelser til et ukrainsk energikonsortium.
Hunter Bidens forretninger i Ukraine foregik på samme tid, som Joe Biden som vicepræsident havde ansvaret for forhandlinger med den tidligere sovjetrepublik om energipolitik. Der er ikke fundet nogen beviser for, at hverken Biden eller hans søn har gjort noget ulovligt.
Trump har erkendt, at han diskuterede Bidens søn med Zelenskij, men benægter at have presset ham til noget.
* 12. august indgiver en whistleblower i den amerikanske efterretningstjeneste en klage til generalinspektøren for efterretningstjenesterne. I klagen fremgår det angiveligt, at Trump har haft opkald med en "udenlandsk statsleder", og at opkaldet har vakt bekymring.
Klagen bliver vurderet til at være både troværdig og presserende og sendes til USA's efterretningschef. Indholdet af klagen er endnu ikke offentliggjort, selv om demokratiske kongresmedlemmer og juridiske eksperter ifølge det amerikanske medie Politico mener, at det strider mod loven.
Adam Schiff, formanden for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, stævner administrationen for at få udleveret den fulde klage fra whistlebloweren.
* Det kommer senere frem i blandt andet aviserne The New York Times og The Washington Post, at Trump muligvis har tilbageholdt militærbistand til Ukraine i et forsøg på at presse Ukraine.
De 400 millioner dollar i bistand bliver dog givet til Ukraine 11. september.
Trump har i flere interviews benægtet, at bistanden blev tilbageholdt for at presse Ukraine. Det blev gjort på grund af bekymring for den generelle korruption i Ukraine.
* Efter flere dages massive skriverier og afsløringer i medierne skriver formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, til fungerende efterretningschef Joseph Maguire, at det ville være "et voldsomt brud på de forfatningsmæssige forpligtelser", hvis ikke man straks udleverer whistleblowerens klage i sin fulde længde.
Samtidig understreger hun, at den samlede mængde tilgængelig viden kan få Kongressen til at overveje "et helt nyt stadie i vores efterforskning".
Tirsdag aften dansk tid annoncerer topdemokraten, at man på baggrund om sagen vil indlede en rigsretsproces mod Donald Trump.
Kilder: CNN, The Washington Post, Wall Street Journal, Politico, The New York Times, Reuters.
/ritzau/