Danmark tabte den 10. juli i år en sag ved EU-Domstolen.
Ifølge afgørelsen har Danmark handlet i strid med en gammel EU-aftale med Tyrkiet, når det har nægtet tyrkere familiesammenføring med henvisning til, at de havde større tilknytning til Tyrkiet.
Sagen har haft stor bevågenhed politisk, fordi den potentielt kunne få betydning for en lang række sager, hvor Danmark har afvist familiesammenføring.
Mandag viste et juridisk notat fra Udlændinge- og integrationsministeriet og Justitsministeriet, at det er 138 tyrkiske statsborgere, som på ny kan søge om familiesammenføring.
Her er baggrunden for sagen:
* Østre Landsret havde bedt EU-Domstolen vurdere, om et tilknytningskrav, som tidligere var gældende i Danmark ved ansøgning om at få sin ægtefælle til Danmark, er i strid med en associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet.
* Konkret handler sagen om et tyrkisk ægtepar, der i 2010 blev nægtet familiesammenføring i Danmark.
* EU og Tyrkiet indgik en associeringsaftale i 1963, som kan give tyrkiske statsborgere ret til ophold i EU-lande som familiesammenførte med tyrkere, der er økonomisk aktive med lovligt ophold i et EU-land.
* I 1980 blev en såkaldt stand still-bestemmelse (fastfrysningsklausul) koblet til EU-aftalen med Tyrkiet.
* Den siger, at aftalens parter "ikke må indføre nye begrænsninger" for arbejdstagere og deres familiemedlemmer.
* Tilknytningskravet, der i dag er erstattet af et integrationskrav, betyder i udgangspunktet, at eksempelvis en familiesammenføring for et tyrkisk par kræver, at parrets tilknytning til Danmark skal være større end til Tyrkiet.
* Dette krav er dog indført efter klausulen fra 1980.
* Domstolen skulle tage stilling til, om de "nye begrænsninger", der kom med tilknytningskravet, kan "anses for at være begrundet i et tvingende alment hensyn til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål".
* Formålet med tilknytningskravet er at sikre en vellykket integration, og EU-Domstolen skulle således vurdere, om tilknytningskravet er egnet til at sikre det overordnede mål om integration. Her mente EU-Domstolen, at tilknytningskravet ikke er egnet til at sikre det mål.
* I det nye juridisk notat, der vurderer konsekvensen af dommen, lægger de to ministerier imidlertid vægt på, at det omstridte tilknytningskrav er fjernet. I stedet er der nu et "integrationskrav" ved ægtefællesammenføring, som ifølge notatet ikke bliver berørt.
Kilder: EU-Domstolen, Udlændinge- og Integrationsministeriet og associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU.
/ritzau/