Politikere taler både om drivhusgasser og CO2-udledning i et stort virvar.
Onsdag har Socialdemokratiet afgivet et løfte om at søsætte klimatiltag et år efter regeringsskifte. Målet er at reducere udledningen af drivhusgasser med 60 procent i 2030 i forhold til 1990.
Bliv klogere på forskellen her:
* Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, også CO2, der bidrager til drivhuseffekten. Den gør, at klimaet på jorden ændrer sig.
Effekten kan beskrives som et varmt og fugtigt drivhus. Væggene lader kortbølgede solstråler passere glasset, men holder på varmen ved at tilbageholde langbølgede varmestråler.
På samme måde forhindres en del af varmen fra Jorden i at undslippe igen. Det betyder, at den globale temperatur stiger.
Udslippet af drivhusgasser stammer herhjemme særligt fra den afbrænding af fossile brændsler som kul, naturgas og olie, der finder sted, når der produceres energi. Der kommer også mange gasser fra landbruget og transportsektoren.
* CO2 er en af de vigtigste drivhusgasser. Når man brænder kul eller affald for at lave strøm og varme, bliver der dannet kuldioxid, som også kaldes CO2. Det er en luftart, man hverken kan se eller lugte, og den er menneskeskabt.
Det lægger sig i et lag omkring Jorden og gør, at varmen fra jorden ikke kan slippe væk.
Under den industrielle revolution begynder vi at bruge kul og efterfølgende olie og naturgas som brændstof. Nu udleder vi mere CO2 i atmosfæren end planterne, havet og naturen kan nå at optage.
Når der kommer flere drivhusgasser, holdes der på endnu mere varme, hvilket gør at middeltemperaturen stiger på Jorden - og det giver klimaforandringerne.
Andre drivhusgasser som metan og lattergas har et større aftryk end CO2. Men der er langt mere CO2 i atmosfæren, og dermed er CO2 den største synder.
Indimellem anvendes CO2 som en samlet betegnelse, hvor også andre gasser er medregnet. Men det er forkert, så derfor er det indimellem mere korrekt at bruge den samlede betegnelse for de luftarter, nemlig drivhusgasser.
Kilder: Experimentarium.
/ritzau/