En foreløbig oversigt viser søndag formiddag, at 34 udenlandske gidsler er dræbt eller savnet efter det blodige gidseldrama i Algeriet. Det samlede antal fordeler sig således:
* Fem nordmænd er savnet
* Tre briter bekræftes dræbt, mens tre briter samt en person bosat i Storbritannien er savnet og formodes dræbt
* En franskmand er bekræftet død
* Ti japanere er savnet
* To personer fra Malaysia er savnet
* En amerikaner er bekræftet død, og to andre er savnet
* En rumæner er bekræftet dræbt
* To filippinere formodes dræbt, men det er endnu ikke bekræftet
* Desuden hævdede gidseltagerne, at tre belgiske statsborgere blev holdt fanget, men det er ikke bekræftet af de belgiske myndigheder
/ritzau/AFP