Få et overblik over de centrale stridspunkter i forhandlingerne om en skatteaftale og en udlændingeaftale.
Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler i disse dage om en skatteaftale og en udlændingeaftale.
Først stod regeringspartiet Liberal Alliance fast på, at skattelettelser og udlændingestramninger skulle på plads med finansloven. Men DF krævede forhandlingerne adskilt for at nå i hus med den lovpligtige finanslov.
Den faldt på plads 8. december - med truslen fra LA om, at partiet ikke stemmer for finansloven, når den er til afstemning i Folketingssalen 22. december, hvis der ikke forinden er landet en skatteaftale.
LA mener, at parterne godt kan nå hinanden før jul, men DF anser det for "meget, meget lidt sandsynligt". Støttepartiet kæder skatteaftalen sammen med et krav om et nybrud i dansk udlændingepolitik.
Få et overblik over de centrale stridspunkter i forhandlingerne her:
* Skat
I sit skatteudspil lagde regeringen i august op til at indfase en allerede aftalt forhøjelse af topskattegrænsen hurtigere og at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.
Skjulte topskattelettelser, lød reaktionen fra DF, der ikke vil lette skatten i toppen, men i bunden - hvis der vel at mærke er penge tilbage, når velfærden er "sikret".
Støttepartiet kræver en vækst i det offentlige forbrug på 0,65 procent årligt frem mod 2025. Det vil ifølge partiet betyde 26 milliarder kroner mere til velfærd i 2025. LA er ikke afvisende over for kravet.
Omvendt har LA-leder Anders Samuelsen slået fast, at der inden jul kommer "historisk store skattelettelser".
Hvis man alene ser på, hvor meget skattetrykket i kroner og øre lettes, skal skatteaftalen runde 8,1 milliarder kroner for at være historisk. Så vil den overgå skattereformen fra 2003.
* Udlændinge
Regeringen og DF er enige om, at det er tid til et paradigmeskift i udlændingepolitikken. Men parterne er ikke enige om, hvad det konkret betyder, er.
DF beskylder regeringen for kun at spille "bløde ting" på bordet - eksempelvis at bruge økonomiske incitamenter til at overtale flere udlændinge til at rejse hjem.
Striden står i første omgang om, hvad der skal ske med de 4200 syrere, der har fået midlertidigt asyl efter udlændingelovens paragraf 7, stykke 3.
DF vil inddrage syrernes opholdstilladelser i takt med, at der bliver fredeligt i Syrien. Dernæst vil DF pille ved reglerne for familiesammenføring, der i dag lyder på tre år.
Allerhelst vil DF ophæve retten til familiesammenføring - alternativt udskyde den, så syrerne kan få inddraget deres opholdstilladelse, før de har krav på sammenføring.
Men regeringen mener, at treårsreglen "umiddelbart er grænsen for, hvad man kan". I DF's optik vanskeliggør det forhandlingerne, at regeringen "går så meget op i konventionerne".
Hvis juristerne spænder ben for en markant ændring af vilkårene for personer, som er beskyttet efter paragraf 7, stykke 3, står DF klar med andre idéer:
Blandt andet om man skal have asyl, hvis man er kommet til Danmark gennem et sikkert land som Tyskland. DF genopliver også et tidligere forslag om at oprette statslige flygtningecentre.
/ritzau/