OVERBLIK: Corona-dødstallet i de nordiske lande når 3469

Over 2500 personer i Sverige er døde som følge af Covid-19. Det er tæt på at være tre gange så mange, som det samlede dødstal i de øvrige nordiske lande. Foto er fra en park i Göteborg. (Arkivfoto). (Foto: Tt News Agency/Reuters)

Sverige har langt flere coronarelaterede dødsfald i forhold til indbyggerantallet end øvrige lande i Norden.

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til fredag oppe på 3469.

Det er en stigning på 141 siden natten til torsdag.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det til 12,7 dødsfald per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 fredag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere.

* Sverige: 2586 døde (25,3). 124 døde de seneste 24 timer.

* Danmark: 452 døde (7,8). 9 døde de seneste 24 timer.

* Norge: 210 døde (3,9). 3 døde de seneste 24 timer.

* Finland: 211 døde (3,8). 5 døde de seneste 24 timer.

* Island: 10 døde (2,7). Ingen yderligere dødsfald de seneste 24 timer.

Kilde: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

/ritzau/