Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien var natten til lørdag oppe på 2941.
Det er en stigning på 151 siden natten til fredag.
Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det til 10,8 dødsfald per 100.000 indbyggere.
Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.
Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 lørdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere.
* Sverige: 2152 døde (21,0). 131 døde de seneste 24 timer.
* Danmark: 403 døde (6,9). 9 døde de seneste 24 timer.
* Norge: 199 døde (3,7). 5 døde de seneste 24 timer.
* Finland: 177 døde (3,2). 5 døde de seneste 24 timer.
* Island: 10 døde (2,7). Ingen yderligere dødsfald de seneste 24 timer.
Kilde: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.
/ritzau/