Daginstitutioner i Københavns Kommune med ringere kvalitet i det pædagogiske arbejde skal have hurtigere og bedre støtte.
Der er behov for at forbedre opfølgningen på de pædagogiske tilsyn og en større åbenhed om tilsynsrapporter, skriver Børne- og Ungdomsudvalget i kommunen i en pressemeddelelse.
Her kan du få et overblik over kvaliteten i København Kommunes daginstitutioner:
* Der er 427 daginstitutioner på 0-6 års området i Københavns Kommune. 41 daginstitutioner havde ved udgangen af 2018 to eller flere røde anmærkninger i tilsynsrapporten med krav om en ny/ændret indsats. Det svarer til cirka 10 procent af alle byens daginstitutioner.
* I januar 2019 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget en målsætning om, at antallet af daginstitutioner med to eller flere røde anmærkninger skal halveres.
* 34 daginstitutioner i Københavns Kommune er på en faglig handlingsplan, hvor institutionerne får målrettet støtte fra forvaltningen til at udbedre udfordringer med den pædagogiske kvalitet.
* Børne- og Ungdomsforvaltningen gennemfører hvert år et pædagogisk tilsyn i alle institutioner, hvor en pædagogisk konsulent kommer i institutionen og observerer og vurderer, hvordan personalet yder omsorg, hvordan personalet taler med børnene, og hvordan pædagogerne støtter, guider og stimulerer børnene.
* Tilsynet vurderer den pædagogiske kvalitet ud fra pejlemærkerne: Sociale relationer, inklusion og fællesskab, sprogindsatsen, forældresamarbejde, sammenhæng og overgange, refleksion og metodisk systematik.
* Hvert pejlemærke bliver vurderet i en af følgende kategorier: Behov for ny/ændret indsats, behov for justering af indsats, behov for vedligeholdelse af indsats.
Kilde: Københavns Kommune.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.