Af Sara Schlüter | sasc@avisen.dk
I dag bliver afgørende for Osama bin Ladens tidligere chauffør, Salim Ahmed Hamdan, og hans medfanger på Guantanamo-basen. I en time får hans advokat lov til at tale hans sag foran USA s ni højesteretsdommere. De har nemlig besluttet, at de gerne vil tage stilling til den principelle sag, om hvorvidt USA s fanger i krigen mod terror har lov til at få prøvet deres sager ved de amerikanske domstole.
Det er ikke første gang, at højesteret tager stilling til, om fangerne har de samme basale, juridiske rettigheder som alle andre i USA. Sidst vandt fangerne, da retten i 2004 besluttede, at USA s lov beskyttede dem mod uberettiget fængsling på lige fod med alle andre.
Regeringens svar var at ændre loven.
Kan gå begge veje
Men i dag vil højesteret så høre fra Salim Ahmed Hamdans advokat, der vil argumentere for, at det er grundlovstridigt at have fangerne siddende fængslet på ubestemt tid uden sigtelser. USA s regerings advokat vil i stedet sige, at siden Guantanamo-basen ligger på Cuba, så gælder amerikansk lov ikke, og fangerne har ingen rettigheder.
Et medhold til Hamdan vil åbne op for en hel stribe retssager, mens et nej vil godkende regeringens behandling af fangerne. Derfor sidder der en hel del regeringfolk og bider negle i dag i USA.
»Sagen her er på ingen måde afgjort på forhånd. Det kan godt ske, at højesteret finder en måde at give fangerne medhold på, blandt andet fordi de føler sig snigløbet af USA’s regering. At de simpelthen føler sig provokeret af, at sidst højesteret sagde ja, så ændrede regeringen bare loven,« forklarer ph.d. og forsker Anders Henriksen fra Dansk Institut for Militære Studier, der følger sagen tæt.
»Det har virkelig stor betydning. Især for de fanger, som sidder på Guantanamo uden for lands lov og ret,« siger Anders Henriksen.
Præcist hvornår de ni dommere beslutter sig, er der ingen, som ved. Anders Henriksen vil helst heller ikke skyde på en præcis tidsperiode, men siger, at det både kan dreje sig om uger eller måneder.
Guantanamo-basen på Cuba bliver brugt af USA til fanger fra landets krig mod terror, der har varet i over seks år.
Der sidder i øjeblikket omkring 350 fanger på basen, som ikke har adgang til at få prøvet sine sager ved USA s domstole.
Fangerne bliver betegnet som illegale kombettanter af USA, som derfor ikke anser dem for dækket af Geneve-konventionen.