Hvad end man hælder i sparegrisen, investerer i aktier eller booster pensionen, kan man hurtigt blive grebet af at se opsparingen vokse.
Når det derimod kommer til gæld, lån og renter, går der sjældent sport i den.
- Men faktisk kan gældsafbetaling give et bedre afkast end investeringer, siger Morten Holm Steinvig, der er konsulent i finansielt forbrug hos Finanstilsynet.
Der kan altså være penge at spare, hvis du er strategisk omkring din gæld.
Faktisk kan gældsafbetaling ses som opsparing. Og der er hverken beskatning eller risiko, som der er med aktier.
- Til gengæld sparer du renterne og får et større rådighedsbeløb fremover, siger han.
Hos F10 Finans kigger de også på lån og gæld, når de rådgiver om investering og privatøkonomi.
- Folk er typisk optaget af at optimere deres økonomi, men glemmer, at lån, gæld, omkostninger og bidragssatser samtidig er et sted, hvor de mister penge, siger Søren Skjøth, der er privatøkonomisk rådgiver.
Kig først på, hvad du skylder. Kig herefter på renten. Studielån har en aktuel rente på én procent, og det har mange realkreditlån også.
Hvis du skylder 50.000 kroner, koster det altså 500 kroner om året.
- Hvis du derimod har en kassekredit, forbrugslån eller kort med overtræk, kan renten sagtens ligge på ti procent. Så hvis du skylder 50.000 kroner, koster det 5000 kroner om året i renter, siger Morten Holm Steinvig.
Du skal afvikle den dyreste gæld først. Især hvis du har penge stående på en anden konto, hvor de giver nul procent i rente og taber købekraft på grund af inflation.
- Det er noget, folk ofte glemmer. Og det er en lavthængende frugt, især hvis man har penge til overs andre steder, siger Morten Holm Steinvig.
Alternativt kan du flytte den dyre gæld ind under husets friværdi.
- Det kan være, du tog et dyrt lån til ti procent i rente for fem år siden, fordi du ikke havde andre muligheder, siger Søren Skjøth og tilføjer:
- Men nu, hvor du har afbetalt en del på huset, kan du måske lægge restgælden ind under friværdien.
Inden du konverterer lån eller lægger den ene gæld ind under den anden, skal du dog kigge på ÅOP - årlige omkostninger i procent - og lånets løbetid.
For det, der kan ligne en god rente, kan løbe op på sigt eller have så høje stiftelsesomkostninger, at du er lige vidt.
- Lånet skal have en vis størrelse, for at det kan betale sig at rykke rundt. Ellers kan omkostningerne overstige besparelsen. Så man skal bede banken om flere regneeksempler, siger Søren Skjøth.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg, Ritzau FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.