Polens opposition har stoppet en langvarig sit-in i parlamentet.
Den var sat i værk i protest mod indgreb over for medier og en usædvanlig afstemning om landets finanslov.
Det oplyser Grzegorz Schetyna. Han er formand for den liberale Borgerplatform (PO).
Oppositionens folk valgte midt i december at besætte salen i parlamentet. Det skete, efter det regerende konservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) besluttede at stække mediernes adgang til politikerne.
Samtidig holdt PiS en afstemning uden for salen om Polens finanslov.
PO har erklæret afstemningen for ulovlig.
PiS har siden igen givet mediernes adgang. Men regeringen vil ikke lade afstemningen om finansloven gå om.
- I betragtning af, at vi har været i stand til at genskabe mediernes adgang til parlamentet, så suspenderer vi vores protest, siger Schetyna.
Parlamentets samling er udsat til 25. januar
/ritzau/Reuters