Gaden Vilakazi Street i den fattige bydel Soweto i Johannesburg er hver dag fyldt med turister uden for tidligere præsident i Sydafrika og frihedsikon Nelson Mandelas hus.
Ntsiki Madela bor tæt på og sælger smykker og hatte fra et bord nær museet, der mindes Mandela.
Hun er en af de sydafrikanere, der føler sig svigtet.
- Jeg har ikke set nogle ændringer fra Mandelas demokrati. Jeg ser ikke engang noget behov for at stemme, siger hun.
Tirsdag er det ti år siden, at Nelson Mandela døde 95 år gammel. Men forud for det valg, der venter landet inden for de kommende måneder - 30 år efter det første - kæmper myndighederne med at få folk til at til at registrere sig som vælgere.
Stemmeprocenten er faldet ved hvert eneste valg siden det første i 1994. Og de vælgere, som stemmer, vender sig i stigende grad væk fra Mandelas parti, Den Afrikanske Nationalkongres (ANC), som siden 1994 har haft magten i landet.
Meningsmålinger spår, at det skandaleramte ANC kan få færre end 50 procent af stemmerne for første gang, mens Afrikas største økonomi skranter, og landet kæmper med korruption.
Arbejdsløshedsprocenten er blandt de højeste i verden. 32 procent af alle voksne er uden job - mens dem, der arbejder har en lav løn.
Trods ophøret af apartheid har Sydafrika derudover en af verdens højeste grader af ulighed ifølge Verdensbanken.
- Vi har kun lige penge nok til at give vores børn mad, der er konstante strømafbrydelser, og leveomkostningerne er ulidelige, siger Ntsiki Madela med henvisning til de konstante strømafbrydelser.
Den tidligere præsident Mandela er verden over set som et moralsk kompas for den måde, han stoppede det hvide styre og kæmpede for et Sydafrika for mennesker af alle farver.
Kritikere beskylder de ANC-ledere, der tog over herefter, for hurtigt at stoppe med at følge Mandelas tanker.
Mandelas arv er blevet "undermineret" af hans egne embedsmænd, der er "korrupte" og "afviger" fra hans "moralske bevidsthed", siger den uafhængige politiske analytiker Prince Mashele.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP