Hver tredje offentligt ansatte holder mund om kritisable forhold på jobbet. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget blandt godt 1.300 offentligt ansatte for LO - Landsorganisationen i Danmark.
At sosu-hjælpere, sagsbehandlere, pædagoger og andre med job i staten, regioner og kommuner tøver med at stå frem med kritik på arbejdspladsen, får panderynkerne frem hos LO-næstformand Nanna Højlund. Hun kalder det 'stærkt bekymrende', at hver tredje offentligt ansatte inden for det seneste år har undladt at gøre opmærksom på kritisable forhold.
- Den offentlige sektor er enormt afhængig af at have ansatte, der tør sige, når tingene ikke er, som de skal være, siger Nanna Højlund.
Ifølge den nye Epinon-måling oplever 48 procent - knap hver anden offentligt ansatte - at det har negative konsekvenser at stå frem med kritiske røster på arbejdspladsen.
34 procent svarer ja til, at de inden for det seneste år undladt at gøre opmærksom på kritisable forhold i arbejdet.
Sådan bør det slet ikke være, står det til LO-næstformanden.
- Offentligt ansatte arbejder med borgere, som nogle gange ikke selv har mulighed for at sige fra. Det kan være de ansatte, der er nødt til at sige stop. En sosu-medarbejder skal kunne sige det, hvis noget ikke er, som det burde være. En HK'er i en forvaltning skal også kunne sige fra. En god offentlig sektor er kendetegnet ved, at de ansatte har mulighed for at være kritiske, siger Nanna Højlund.
"Foruroligende billede af selvcensur"
Signalerne i den nye undersøgelse kommer ikke bag på sosu'ernes formand Dennis Kristensen, der er formand i FOA. Han taler om 'et foruroligende billede af selvcensur', som svarer til meldingerne i tidligere målinger blandt fagforbundets medlemmer. Både når det gælder kritik på arbejdspladsen og kritik i en bredere offentlighed.
- To tredjedele af FOA-medlemmerne med job i ældreplejen frygter negative konsekvenser af at gå ud med kritik. De, der påstår, at vi gør oprør, når vi bliver økonomisk presset som under krisen, tager fejl. Vi accepterer mere og får en syg kultur, hvor kritik ikke kommer frem, som den burde, siger Dennis Kristensen.
Selv om den økonomiske krise nu er drevet over, tvivler FOA-formanden på, at de offentligt ansatte genvinder modet til at sige fra.
- Det betyder, at vi ikke får den velfærd og service ud af skattekronerne, som vi kunne få, hvis de ansatte var trygge ved, at der var tillid til dem, både når de præsterer et godt stykke arbejde, og når de kommer med kritik, siger Dennis Kristensen.
- Vi accepterer mere og får en syg kultur, hvor kritik ikke kommer frem, som den burde, siger FOA-formand Dennis Kristensen. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Sygeplejerske Lise Müller skrev sidste år på Facebook om sine frustrationer over omstruktureringer på jobbet. Resultat: Hun blev indkaldt til samtale med sin chef. Siden valgte hun selv at sige sit job op i hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune. Det er bedrøveligt, når offentligt ansatte tier med kritik, mener hun.
- I forbindelse med min egen sag fik jeg rigtig mange henvendelser fra folk, og det, de fortæller, vidner om, at vi efterhånden har fået opbygget et system, hvor man ikke tåler kritik, og hvor det er svært at få en reel diskussion af ting på ens arbejdsplads uden at det har negative konsekvenser, siger Lise Müller, der er regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og tillige næstformand i SF.
Vigtigt at diskutere problemet
LO-næstformand Nanna Højlund mener, at enhver kommune bør sikre rammer, der gør det muligt og trygt for medarbejderne at rejse kritik om forhold på arbejdspladsen. Det handler om kulturen på arbejdspladsen, og dét er noget, som lederne skal bære med ind, understreger LO-næstformanden.
- Man skal være god til at diskutere fejl og ting, der ikke virker. Hvis man ikke må diskutere problemet, kommer man heller ikke med nye ideer til løsninger. Det er ikke nok med en postkasse, som man kan komme gode ideer i, siger hun.
KL: Ansatte har gode muligheder
Preben Meier Pedersen, chefkonsulent i Arbejdsgiverpolitisk Center i Kommunernes Landsforening (KL), mener, at medarbejdere generelt har 'gode muligheder for at gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i det daglige'.
"Hvis man som medarbejder mener, at der er forhold på arbejdspladsen, som ikke er i orden, så er det mest nærliggende, at man taler om det med sin nærmeste leder. Det er ofte lederen, som kan gøre noget ved det. Næste skridt kan være, at man rejser spørgsmålet over for tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten på arbejdspladsen," skriver Preben Meier Pedersen i en mail til Avisen.dk.
Han fremhæver også, at alle kommuner og kommunale arbejdspladser har et formaliseret samarbejde, hvor ledelse og tillidsvalgte kan 'drøfte og udbedre uhensigtsmæssigheder på arbejdspladsen'.
Handler ikke om at være sur
Men der er et dilemma, mener FOA-formand Dennis Kristensen. Nemlig at sikre, at de menige medarbejdere, der ikke har tillidsrepræsentant-kasket på, også bliver hørt.
- De skal også være sikre på, at det ikke får negative konsekvenser for dem, hvis de kommer med kritik, siger Dennis Kristensen.
Regeringen nedsatte i foråret en kommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan kvaliteten af ledelsen i den offentlige sektor kan styrkes. Nanna Højlund opfordrer Ledelseskommissionen til at sætte fokus på medarbejdernes mulighed for at komme med kritik.
- Det er oplagt, at man i regeringens nye Ledelseskommission drøfter, hvordan lederne kan blive gode til at sikre, at vi tør brokke os på den gode måde. Tit taler man om en brokkekultur som noget negativt. Udfordringen er at finde en måde at gøre det på, så det ikke handler om at være sur, siger Nanna Højlund.
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Epinion for LO i perioden 24. maj til 6. juni 2017.
Der har deltaget 1.337 respondenter, der er ansat i den offentlige sektor.