Amerikanerne må vente på at få at vide, hvad USA's præsident, Barack Obama, og hans administration vil gøre for at sætte en stopper for de skudmassakrer, der i de seneste år har været adskillige af i USA.
Senest i fredags, da 20 børn og seks voksne blev skudt af en ung mand i byen Newtown i Connecticut.
- Jeg har ikke en række forslag, jeg kan præsentere for jer. Præsidenten talte i går om, at der skal arbejdes med det i de kommende uger, siger Jay Carney, talsmand for Det Hvide Hus, ved en pressekonference i Washington.
- Jeg har ikke en specifik dagsorden, som jeg kan annoncere i dag. Jeg vil blot henvise til, hvad præsidenten sagde i aftes om at arbejde med det i de kommende uger. Jeg ville holde øje med det, siger Carney.
Han tilføjer dog, at Obama støtter genindførelsen af et forbud mod angrebsvåben, der udløb i 2004.
- Jeg tror, at det er en del af det, men det er langtfra det hele, siger talsmanden på et spørgsmål om, hvorvidt der måske kan komme mere våbenkontrol i USA.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.