Kaare
Sørensen skriver fra New York.
Han er
blevet svinet til. Kaldt elitær, upatriotisk og arrogant.
Og det gør
ham tilsyneladende blot mere populær.
For de
seneste kontroverser over forskellige udtalelser fra Barack Obama har ikke
betydet et fald i troværdigheden for præsidentkandidaten. Tværtimod.
I den
seneste meningsmåling fra Gallup er Barack Obama foran med 11 procentpoint på
landsplan i Demokraternes kamp om præsident-nomineringen. Clinton står til 40 procent, Obama til 51 procent.
Det er det største
forspring, som den 46-årige senator nogensinde har haft, og forspringet er alene siden slutningen af marts vokset med otte procentpoint.
TV-stationen
CNN har sammenlignet tal for de fire største meningsmålinger og når til næsten
samme resultat - Obama er her foran med ni procentpoint.
Hillary Clinton har tabt troværdighed
En anden meningsmåling giver en mulig forklaring på Obamas succes: Amerikanerne
stoler ikke længere på Hillary Clinton.
Seks ud af
ti amerikanerne siger direkte i undersøgelsen, at de ikke finder hende ærlig og
troværdig.
Forud for
det meget afgørende valg i delstaten Pennsylvania på tirsdag havde de to kandidater i
nat dansk tid den første fælles debat i seks uger, der samtidig også var den
sidste inden afgørelsen.
Og heller
ikke her lykkes det Hillary Clinton at sætte det afgørende stød ind. Hun er dog
stadig foran i Pennsylvania med tre-fire procentpoint, og det forventes, at hun
vinde en tæt sejr i staten.
Hvilket dog stadig
vil blive udlagt som en fiasko, da hun for blot få uger siden stod til at vinde
med 13-14 procentpoint.
Samtidig
vågner Hillary op til dårlige nyheder i dag.
Den store avis
Philly Daily News har peget på Obama, og ifølge kilder i kampagnen vil Obama
senere i dag offentliggøre, at en stor støtte til Clinton har skiftet til
Obama.
Pludselig
kan der være langt til tirsdag. Også selvom alt kan ske i amerikansk politik.