Hvad er sundest: En skål ymer eller sødmælksyoghurt? Svaret kan findes på www.spismest.dk. Og i fremtiden måske også i landets supermarkeder.

Fødevarestyrelsen lancerer nemlig, sammen med hjemmesiden, i dag et nyt ernæringsmærke, Spismærket, som kan give svaret. Mærket findes i tre varianter:

Spis mest for de sundeste fødevarer

Spis mindre for de fødevarer, der er knap så sunde

Spis mindst for de helt usunde fødevarer.

Formålet med mærket er at give forbrugeren en idé om, hvilke fødevarer de skal spise mest og ikke mindst - mindst af.

I fremtiden skal vi også se mærket på produkterne i supermarkedet. Men indtil videre kan forbrugerne vende og dreje yoghurtkartoner og pakker med morgenmad forgæves, for producenterne har endnu ikke ændret deres emballage, og der kan gå op til tre måneder, før det sker. Hvis det da sker, for producenterne behøver slet ikke skilte med Fødevarestyrelsens dom, den er nemlig ikke obligatorisk.

- Det er op til producenterne, om de vil have mærket på deres produkter. Jeg har fået tilkendegivelser fra mange producenter, der har fået Spismærket, og de vil gerne have mærkaten på deres produkt. Jeg tror godt nok ikke, vi kommer til at se nogen Spis mindre eller Spis mindst mærkater på nogen af produkterne, siger Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsen.

I Forbrugerrådet er man rigtig godt tilfredse med det nye mærke, fordi det kan hjælpe forbrugerne til eksempelvis at gennemskue, hvad de mange forarbejdede fødevarer indeholder. Men formand for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, mener ikke, det er nok, at kun nogle producenter vil skilte med det nye mærke.

- Det er et ekstremt gammeldags synspunkt, at man ikke vil vise, hvad man sælger. Man kan ikke både sælge et produkt, og så fralægge sig ansvaret, siger Camilla Hersom.

- Ernæringsmærket skal hjælpe forbrugerne til at sammensætte deres kost, og det betyder jo ikke, at man vil fravælge slik og piskefløde. Som det er nu, skal man jo have en kemi-grad for at kunne lære deklarationen, siger Camilla Hersom.

Mærkaten er blevet kritiseret, specielt de tre betegnelser kan forstås forskelligt fra person til person. Else Molander mener dog sagtens forbrugerne kan gennemskue betegnelserne.

- Forbrugerne ved godt, at man ikke skal sidde og spise en hel 30+ ost, bare fordi den har fået et ’Spis mest’ mærke. Lidt sund fornuft kan vi godt overlade til dem, siger hun.

I Forbrugerrådet vil man stadig kæmpe for at få producenterne til at tage mærket til sig, men mange af kræfterne vil de også koncentrere europæisk.

- Jeg er overbevist om, at vi på et tidspunkt vil få et dekret fra EU, siger Camilla Hersom.