Hver fjerde ledige, der fik dagpenge i juni måned, var langtidsledig. Det viser nye tal fra jobindsats.dk. Dermed er antallet af langtidsledige vokset.
Således var der knap 13.782 langtidsledige i juni 2016, mens der var 20.545 i juni 2018.
Det skriver Fagbladet 3F.
Stigningen kan skyldes ændrede dagpengeregler, herunder at det er blevet muligt at forlænge dagpengeperioden med op til et år.
Alligevel ligner det et paradoks, fordi flere kommer i job, og beskæftigelsen er rekordhøj. Arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitet Mads Peter Klindt tolker tallene som et strukturelt problem.
- Tallene tegner umiddelbart et billede af, at gruppen af ledige er delt. Nogle kommer hurtigt i job igen, fordi de rider med på bølgen. Andre efterlades på perronen, sandsynligvis fordi de mangler kompetencer, som virksomhederne efterspørger, siger Mads Peter Klindt.
3F’s forbundsformand Per Christensen mener, at tallene overrasker, fordi vi normalt hører, at de fleste ledige i dag er på vej fra et job til et andet, og at der derfor ikke skulle være nogen nævneværdig arbejdskraftreserve i arbejdsløshedstallene.
- Det hamrer disse tal en pæl igennem. Der er faktisk relativt mange ledige, som har været ledige længe, siger han.
Per Christensen mener, at det er tænkeligt, at ikke alle de ledige her og nu matcher de ledige job i virksomhederne.
- Nogle af dem kan have brug for noget omskoling eller opkvalificering. Det kan både foregå i virksomhederne og i beskæftigelsessystemet. I forhold til det sidste er jeg dybt bekymret, for regeringen har valgt at spare mange hundrede millioner på netop dette område, siger 3F’s formand.
I Dansk Industri (DI) så underdirektør Steen Nielsen helst, at der slet ingen langtidsledighed var.
- Det var bedre, hvis folk kom i job i stedet for. Det har virksomhederne brug for. Men man skal huske, at langtidsledigheden kun er et lille hjørne af vores arbejdsmarked. Det normale billede er, at folk der har mistet deres job, hurtigt finder får noget andet, siger han.
Men nogle er trods alt langtidsledige. Hvorfor kan virksomhederne ikke ansætte dem?
- Jeg vil tro, at dimittender vil fylde en stor del blandt de langtidsledige. En del unge tager en uddannelse, som der ikke er så meget brug for på arbejdsmarkedet. Så det er en af de ting, vi må se på, - hvordan vi får skabt en hurtig overgang fra studie til job, siger Steen Nielsen.
Arbejdsmarkedsforsker Mads Peter Klindt vurderer, at der kan sættes mere målrettet ind i forhold til langtidsledige.
- Der er store forskelle på kommunernes prioritering af uddannelse til ledige. Men man ved, at nogle af de kommuner, som satser på opkvalificering af de ledige, også har et fald i langtidsledigheden, siger han
Fagbladet 3F