Når det går skidt, går det rigtig skidt for de nyuddannede på tekniske uddannelser.

Derfor lider tømrer, ingeniører og økonomer mest under krisens kvælertag i øjeblikket.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har kigget på sammenhængen mellem kriser og ledighed blandt nyuddannede i forskellige job siden 1980.

Nyuddannede ilde stedt

Ledigheden blandt nyuddannede er tæt på dobbelt så høj, som den almindelige ledighed. Og ifølge privatøkonom Mie Dalskov fra AE er det op til hver femte nyuddannede på de tekniske uddannelser, som må en tur i køen af arbejdsløse, når krisen rigtig kradser.

"Det er primært de job, som henvender sig til byggeriet, der er hårdest ramt," siger Mie Dalskov til Avisen.dk, og fortsætter:

"Men også fag som har direkte kontakt med økonomien, for eksempel banker og økonomer, er meget udsat."

Følsomheden afhænger derfor ikke af uddannelsens længde, men derimod af den tekniske karakter.

AE påpeger dog, at der er uddannelser, hvor ledigheden blandt nyuddannede generelt er høj. De har undersøgt, hvor det svinger mest mellem lav- og højkonjunktur.

Forventning om job

De store udsving betyder, at tømrer, ingeniører og økonomer ofte har en klar forventning om at kunne får job, fortæller Mia Dalskov.

"Hvis du starter på tømreruddannelsen, så forventer du at få job bagefter. Hvorimod en på filosofi formentlig er klar over, at det kan blive svært," siger hun.

Men det kan stadig betale sig at tage en teknisk uddannelse i dag, selv om der er mange, som går direkte fra studiet til jobcentret. Både for samfundet og for den enkelte.

"Du skal se på det, som et færdiglavet produkt. Det skal bare lige høstes," siger Mie Dalskov.

Udregninger fra AE viser, at en nyuddannet på et højere nivau end folkeskolen, som går ledig i op til fem år, i gennemsnit har syv millioner kroner til rådighed i sit liv.

Modsat har en person uden uddannelse fem millioner kroner til dagen og vejen.