Det ser ud til, at mange ældre boligkøbere er bevidste om, at deres alder kan være et problem, når der skal lånes til køb af en ny bolig. I hvert fald angiver 37 pct. af boligkøberne over 60 år, at de slet ikke har behov for at låne i forbindelse med boligkøbet, mens yderligere 52 pct. har sparet op til mere end udbetalingen.
Kun 11 pct. af køberne over 60 år har alene til udbetalingen eller har slet ikke sparet noget op. Det viser en ny undersøgelse blandt 2.000 boligkøbere hos EDC.
– Stramningen i bankernes kreditpolitik fører til, at de færreste med få år tilbage på arbejdsmarkedet kan opnå fuld belåning, når de ønsker at købe ny bolig, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann. – Det er derfor mere nødvendigt for de ældre boligkøbere at spare op i forhold til tidligere, hvor det var tilstrækkeligt at have sikkerhed for lånet i den købte ejendoms værdi.
De ældre boligkøbere har oftest foretaget opsparingen i form af friværdi i deres nuværende ejerbolig. Når denne bolig sælges, frigøres opsparingen til køb af ny bolig.
En god pensionsordning hjælper
Tommelfingerreglen for lån til ældre er, at man kan opnå et lån dobbelt så stort som sin årlige bruttoindkomst. Har man eksempelvis i husstanden en samlet årlig indkomst på 600.000 kr., vil man forventeligt kunne låne 1,2 mio. kr. under forudsætning af, at man ikke har anden gæld. Er man tæt på pensionering, beregnes den såkaldte gældsætningsfaktor i forhold til indkomsten, efter man er gået på pension.
Det grå guld
De 37 pct. af boligkøberne i undersøgelsen der angiver, at de slet ikke har behov for at låne, vil naturligvis kunne købe en ny bolig kontant. – Det vil dog ofte være en god idé, alligevel at tage noget lån i boligen, eksempelvis at belåne den op til 40 pct., siger Jan Nordmann. – På den måde kan man beholde noget af sin opsparede friværdi og opnå en bedre likviditet i forhold til hvis hele opsparingen var bundet i den nye bolig.
For de 52 pct. af de ældre boligkøbere, der har sparet op til mere end udbetalingen, er det som hovedregel vigtigt, at fokusere på indkomsten efter pension og så gå efter en bolig, der kan rummes inden for de opsparede midler plus to gange den årlige bruttoindkomst.
– Det gode råd er, at man skal forberede sig i god tid, og gøre sig overvejelser om hvor og hvordan man vil bo, når man ikke længere hører til de yngste. Den bedste forberedelse er naturligvis en god opsparing, men der kan også være sund fornuft i at planlægge sin boligøkonomi, mens man stadig har alle muligheder åbne. Desuden råder vi altid til, at man er realistisk omkring sine fremtidige behov og muligheder, siger Jan Nordmann.