Antallet af jobannoncer satte ny rekord i februar måned. Det viser tal fra Jobindex.
Sidste måned kunne portalen nemlig lægge 19.700 nye jobannoncer på nettet, hvilket er det højeste antal siden 2008, og dermed siden krisen for alvor ramte det danske arbejdsmarked.
- Tallene viser, at der er en øget efterspørgsel på arbejdskraft. Tallet voksede også hele sidste år, men hvor det tidligere hovedsageligt var it-folk og ingeniører, der var stigende efterspørgsel på, er efterspørgslen nu mere bredt funderet, siger direktør i Jobindex, Kaare Danielsen, til Avisen.dk.
Han understreger, at det dog hovedsageligt er i det private, at efterspørgslen stiger, mens det offentlige stadig halter lidt bagefter.
Et godt tegn
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bekræfter man den udvikling, der kan læses ud af antallet af jobannoncer på Jobindex.
- De nyeste tal viser, at der bliver skabt betydeligt flere jobs nu, end vi ellers har set på denne side af krisen. Og det er et godt tegn. Samtidig lukkes der ikke så mange job, og der er også færre konkurser, siger Frederik I. Pedersen, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Dansk økonomi har generelt fået det bedre over det seneste år, tilføjer han.
Når efterspørgslen på arbejdskrat halter bagefter i det offentlige, er det dog ikke fordi, området ikke har oplevet vækst, understreger Frederik I. Pedersen.
- Der har egentlig været en pæn vækst i det offentlige sidste år, men der er ikke fulgt beskæftigelse med. Det skyldes formentlig, at de har købt ting i det private – både varer og tjenester, forklarer han.
Nået normalområdet
Hos Jobindex tror man på, at man med niveauet i februar måned har nået normalområdet.
- Da vi toppede i 2007-2008, lå antallet af jobannoncer på omkring 33.000. Da vi nåede bunden, lå det på omkring 13.000. Jeg har derfor hele tiden sagt, at jeg mener, at normalområdet må være omkring 20.000-25.000, og der ligger vi stort set nu, siger Kaare Danielsen, der mener, at tallet ikke skal stige meget mere, før der vil opstå mangel på arbejdskraft indenfor visse områder.
Frederik I. Pedersen ser ikke en generel mangel på arbejdskraft, men er enig i, at der kan opstå områder, hvor manglen er større end andre steder.
- Vi skal have flere år med fremgang, før vi kan tale om en generel mangel. Vi har stadig en betydelig overkapacitet. Men det er jo altid spændende at se, om det udbud, der er, kan matche den efterspørgsel, der er og kommer i fremtiden, siger han.