Tusindvis af raske personer burde ordineres blodtryksnedsættende medicin, viser stort studie fra Oxford Universitet. Det bør de få for at undgå hjertestop og blodpropper senere i livet.

Læs også:

Corona-professor: Mindst to år til vaccine

Det lyder kontroversielt, at raske mennesker skal tage piller, som er kendt for også at kunne give bivirkninger som diarré, kvalme, træthed, hovedpine, forstoppelse og meget mere. Men studiet, som er det største af sin art nogensinde, omfatter data fra ikke færre end 350.000 personer, og det indikerer, at hvis man giver blodtryksnedsættende medicin over en meget bredere kam, end man gør nu, hvor det kun er personer med alt for højt blodtryk, hypertension, som får det ordineret, ja, så ville man kunne redde millioner verden over for fremtidige lidelser.

Læs også:

Cohen: Trump er bange for at ryge i fængsel

Og medicinen er oven i købet billig i forhold til meget anden medicin.

Stort fald i risikoen

Ifølge Daily Mail præsenterede studiets leder, professor Kazem Rahimi, sine resultater ved en stor kongres for hjerte-kar-medicin, European Society of Cardiology, forleden. Og her argumenterede han for, at folk med et blodtryk på kun 120 kunne have stor nytte senere i livet af pillerne. Man definerer for højt blodtryk ved 140/90.

Ifølge studiet falder risikoen for hjerteanfald med 13 procent de første fire år, for hver fem procent ens blodtryk falder, og risikoen for, at man dør af et hjerteanfald, falder med fem procent. Uanset hvilket blodtryk, man måtte have.

Læs også:

Pilou Asbæk: Derfor sagde jeg ja til ubåds-serien

Og det gælder også for raske personer, som aldrig før har haft hjerteproblemer.

Når det er sagt, er der også altid en risiko for, at pillerne bliver en "sovepude". For ens diæt og ikke mindst motion i hverdagen er endnu bedre medicin mod for højt blodtryk og andre følgesygdomme.

Det udtaler professor Rahimi også, at man altid skal opveje patientens risiko for hjerteproblemer – om han eller hun er disponeret for det eller ej, før man ordinerer piller. Ifølge studiet vil raske personer med kun få procents risiko for hjerteproblemer ikke have gavn af medicinen – derimod vil både diabetikere og rygere altid have gavn af den.

Læs også:

NU kan du få dine feriepenge

Hvad er for højt blodtryk?

Højt blodtryk (hypertension) betyder, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det, der defineres som normalt. Højt blodtryk belaster hjertet, og medfører en øget risiko for at få apopleksi og blodprop i hjertet.

Blodtrykket varierer hos alle mennesker fra dag til dag, også i løbet af dagen. Trykket er lavest ved hvile om natten. Når man anstrenger sig fysisk, stiger blodtrykket noget. Psykisk stress fører også til, at blodtrykket stiger. Dette er normale og forbigående stigninger, som ikke skader kroppen.

Læs også:

Thulesen Dahl: Jeg har ikke fyret Pia Kjærsgaard

På grund af disse variationer er det meget vigtigt, at blodtryk bliver målt, når man er afslappet og efter faste procedurer. Et blodtryk er heller ikke højt, før det er målt for højt ved gentagne målinger. 

Blodtryk angives med to tal adskilt af en skråstreg:

• Det øverste tryk er trykket i pulsårerne (arterierne), når hjertet trækker sig sammen (det systoliske tryk)
• Det nederste tryk er trykket i pulsåren mellem hjerteslagene (det diastoliske tryk)

Et blodtryk på 140/90 betyder altså, at blodtrykket for hvert pulsslag svinger mellem 140 og 90. Det er den grænse, man har vedtaget mellem normalt og forhøjet blodtryk.

(Kilde:sundhed.dk)

Læs også:

Pressemøde om nye  tiltag mod corona - 392 nye smittede