24 dage er nu gået, siden 18-årige Emilie Meng forsvandt efter en bytur.
Siden da er flere store eftersøgninger sat i gang og nu forsøger organisationen Missing People sig med endnu en.
Det skriver BT.
På fredag vil de opfordre frivillige til at deltage i en eftersøgning i Korsør, siger presseansvarlig, Vivian Eriksen, til BT.
- Vi har i denne omgang koordineret det med politi og familie, siger hun.
Frivillige vil lede fra klokken 11.00 til klokken 18.00 på fredag. Mødestedet er parkeringspladsen ved Cafeteria Storebælt på Storebæltsvej 50 i Korsør.
Missing People vil ikke oplyse, hvorfor eftersøgningen skal foregå på en hverdag, men man håber alligevel på et stort fremmøde.
- At det er en hverdag begrænser antallet af frivillige, men vi kunne håbe på, at nogle stadig har ferie, siger Vivian Eriksen.
Når man har overblik over, hvor mange der dukker op fredag, vil det efterfølgende blive besluttet, i hvilke områder der skal ledes.
Hvis du er interesseret i at hjælpe til, opfordres du til at medbringe praktisk tøj. Du skal desuden være fyldt 18 år.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.