Danmark på Vippen
Ny analyse: Hovedstadsområdet har fået tusindvis af statslige arbejdspladser siden 2008
Centraliseringen af statslige arbejdspladser i specielt hovedstadsområdet har været voldsom siden 2008, viser en analyse fra landsforeningen Danmark på Vippen, som opfordrer Folketingets partier til at sætte en stopper for den såkaldte blinde centralisering.
, Via Ritzau
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
6.000 statslige arbejdspladser. Det er gevinsten for hovedstadsområdet fra 2008 til 2015, viser en analyse fra Danmark på Vippen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Lægger man Aarhus, Odense og Aalborg oveni det tal, kan de fire store byområder i Danmark samlet set notere en gevinst i perioden på over 11.000 statslige arbejdspladser. Til sammenligning har resten af Danmark fra 2008 til 2015 tabt mere end 2.200 statslige arbejdspladser.
Tallene stammer fra før flytningen af de ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden, men analysen dokumenterer ifølge Kim Ruberg, næstformand i Danmark på Vippen, at centraliseringen af de statslige arbejdspladser kører parallelt med flytningen:
"Der er al mulig grund til at rose regeringen for flytningen af statslige arbejdspladser. Og der er al mulig grund til at rose regeringen for at fortsætte flytningen af statslige arbejdspladser. Men samtidig er der et meget stort behov for et endeligt opgør med den centraliseringsmaskine, som sideløbende automatisk fjerner statslige arbejdspladser i det lokale Danmark og placerer både nye og gamle arbejdspladser i hovedstaden samt Aarhus, Odense og Aalborg," siger Kim Ruberg.
Skæv geografisk fordeling
Analysen fra Danmark på Vippen punkterer også den myte, der hersker visse steder, at der er balance i fordelingen af de statslige arbejdspladser rent geografisk.
Over 30 pct. af de statslige arbejdspladser var i 2015 placeret i landsdelen Byen København, hvor lidt over 13 pct. af befolkningen bor. Knap halvdelen af alle statslige arbejdspladser lå i 2015 i hovedstadsområdet:
"Fordelingen af statslige arbejdspladser er til enorm stor fordel for hovedstadsområdet. Samtidig skal vi huske på, at godt nok står hovedstaden til at miste ca. 3.900 statslige arbejdspladser i forbindelse med regeringens første flytterunde, men med tanke på den automatiske centralisering, som vi påviser i analysen, peger alt jo i retning af, at hovedstaden fra 2015 til i dag har modtaget mange nye statslige arbejdspladser. Helt uden om politiske beslutninger og stik imod både politikerne og danskernes ønske," siger Kim Ruberg.
Han peger på, at den nuværende skæve fordeling af statslige arbejdspladser er til stor økonomisk fordel for hovedstaden. Kaare Dybvad, MF for Socialdemokratiet, har i bogen 'Udkantsmyten' opgjort den årlige støtte fra resten af Danmark til hovedstaden til over 28 mia. kr. - alene på baggrund af den store overrepræsentation af statslige arbejdspladser og virksomheder i hovedstaden. Samtidig er der en lang række fordele for Danmark ved en mere lige geografisk fordeling:
"Flere statslige arbejdspladser i det lokale Danmark vil øge virksomhedernes konkurrenceevne, styrke samarbejdet og synergien mellem det offentlige og private og gavne karrieremulighederne for eksempelvis HK'ere og akademikere uden for de store byer. Alt sammen til gavn for de områder af Danmark, hvor vores værdier skabes. Og dermed i sidste ende til gavn for hele Danmark," siger Kim Ruberg.
Analysens hovedkonklusioner:
- Der var i alt 194.816 statslige arbejdspladser i Danmark i 2015. 30,3 pct. af dem er placeret i landsdelen Byen København, hvor 13,3 pct. af befolkningen bor.
- 47,3 pct. af alle statslige arbejdspladser er placeret i hovedstadsområdet, hvor 35,1 pct. af befolkningen bor.
- 66 pct. af alle statslige arbejdspladser er placeret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, hvor 48,1 pct. af befolkningen bor.
- Landsdelen Byen København har 77 statslige arbejdspladser pr. 1000 indbyggere. Til sammenligning har landsdelene Østjylland 28, Fyn 27 og Vest- og Sydsjælland 21 statslige arbejdspladser pr. 1000 indbyggere.
- Det er klart Lyngby-Taarbæk Kommune og Københavns Kommune, der har flest statslige arbejdspladser pr. 1000 indbyggere - henholdsvis 101 og 86.
- Andelen af beskæftigede, der er ansat på en statslig arbejdsplads, er for hovedstadsområdet 9,3 pct., mens den for resten af Danmark er 6,6 pct.
- Hovedstadsområdet har fra 2008 til 2015 fået 6.053 flere statslige arbejdspladser.
- Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg har fra 2008 til 2015 fået 11.095 flere statslige arbejdspladser. Resten af Danmark har i samme periode tabt 2.245 statslige arbejdspladser. Hele 55 kommuner har tabt statslige arbejdspladser fra 2008 til 2015.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.