- Det var ubehageligt.
Janne Wettre er netop trådt ud i aftenkulden efter at have overværet premieren i Norge på "Manifest 2083".
Det er det kontroversielle, danske teaterstykke om massemorderen Anders Behring Breivik, som i denne weekend spiller to udsolgte forestillinger på Dramatikkens Hus i Oslo.
- Det var en påmindelse om alvoren i det, der sker for tiden. Det er en hård tid for os, og der er mange ting, man prøver at fortrænge. Det her er en påmindelse om, at ubehagelige ting kan ske igen, siger den 57-årig kvinde.
Hun arbejder selv med teater og har tidligere dramatiseret en virkelig historie om seksuelle overgreb på mindreårige piger i Norge.
Alligevel var hun ikke begejstret, da hun første gang hørte om instruktøren Christian Lollike og skuespilleren Olaf Højgaards planer om at dramatisere det manifest, som Breivik sendte rundt kort før, han dræbte 77 personer den 22. juli 2011.
- Første gang jeg hørte om det, tænkte jeg: "Er det virkelig nødvendigt?" Men jeg synes, teatret skal have den funktion, at det kan behandle ting, som er ubehagelige, og som det er nødvendigt at snakke om og tænke over, siger hun.
Den betragtning er hun ikke alene om. Således er 80 personer lørdag mødt frem for at se det danske skuespil, som starter med en let stemning i salen.
Under stykkets første halvdel er der flere gange fnisen at spore blandt publikummet.
Blandt andet, da Olaf Højgaard giver sig til minutiøst at efterligne Breiviks stemme på en optagelse fra retssagen.
Den lette stemning forstummer dog mod slutningen, hvor Højgaard genfortæller Breiviks beskrivelser af nedskydningen på Utøya, hvor han åbnede ild mod en sommerlejr for Arbeiterpartiets ungdomsorganisation, AUF.
Efter stykket er det et fåmælt publikum, der forlader teatret.
Flere af de ellers så imødekommende nordmænd enten afviser eller opgiver at fortælle Ritzaus udsendte om deres oplevelse.
Jarle Munkeby har dog overskud til at fastholde et smil og en godmodig tone i gården foran det lille teater, selvom stykket bestemt ikke er fløjet hen over hovedet på ham.
- Det var specielt. Stærkt. Gribende, lyder hans umiddelbare beskrivelse.
- Det siger noget om samfundet uden om Breivik, og hvordan det her kan opstå. Breivik gjorde det som enkeltperson, men der ligger nogle kræfter bag, siger han.
En væsentlig del af stykkets pointe er, at den ideologi, som Breivik fremfører i manifestet, er i stærkt fremmarch flere steder i Europa.
Derfor mener Jarle Munkeby også, at det er i orden, at stykket tager fat på tragedien, selvom den kun ligger lidt over et år tilbage.
- Jeg synes, stykket fremdrager de vigtige pointer og ikke fokuserer alt for meget på selve handlingen, men i stedet det, der lå bag.
- Det er et ubehageligt tema, og det giver reaktioner, men efter at have set stykket, synes jeg, det er godt, man gør det, konkluderer han.
/ritzau/