En nordjysk gårdejer fra Brønderslev har ved Vestre Landsret tabt en sag, der kan vise sig af have principielle overtoner.
Det handler om, hvorvidt et vandløb er naturligt eller kunstigt anlagt, og dermed indirekte om hvorvidt der skal være dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbet.
Det omtalte vandløb er en grøft, der leder vandet fra en anden grøft og til Hammelmosegrøften. Grøften blev gravet i 1950 som erstatning for en anden grøft, der løber inde i en nærliggende mose, men som ikke længere er vandbærende.
I 2010 konstaterede Brønderslev kommune, at gårdejer Hans Toft ikke overholdt reglerne om en to meter dyrkningsfri bræmme langs grøften.
Han mente at der var tale om et kunstigt vandløb og nægtede at overholde bræmmen, hvorefter sagen rullede.
Hverken byretten eller nu Vestre Landsret kan give ham medhold i at der er tale om et kunstigt vandløb.
Landsretten siger i sin begrundelse, at Miljøstyrelsen anlægger en meget bred fortolkning af, hvad der er naturlige vandløb.
Blandt andet henviser styrelsen til nogle geodætiske kort fra 1800-tallet, og her anfører Landsretten, at der allerede dengang var et system af vandløb i området.
Landsretten gør gældende, at grøften leder vandet fra et naturligt vandløb til et andet, og at grøften fra 1950-erne erstatter et andet vandløb længere ind i mosen.
Da en omlægning af et oprindeligt vandløb ikke ændrer vandløbets status fra naturligt til kunstigt, skal skal han anerkende, at kommunens afgørelse er rigtig, og han skal overholde den to meters dyrkningsfrie bræmme langs grøften.
Ifølge dommen skal gårdejeren af med 22.500 kroner i sagsomkostninger.
/ritzau/