Det er ikke lang tid siden, der sidst var nyt materiale fra de to popsvende Nik & Jay. Men allerede til efteråret er duoen igen aktuel. Hvor det i foråret var EP'en "Copenhagen Pop Cartel", de kunne holde release på, er det denne gang et helt album.
Hvad det kommer til at hedde, er endnu ikke afsløret.
Albummet udkommer til efteråret, hvor hitmagerne også vil besøge en række danske byer for at give eksklusive koncerter.
Nik & Jay, der blandt andet står bag hits som "En dag tilbage" og "Lækker", er i øjeblikket på turné med den jamaicanske dancehall-stjerne Sean Paul i Tyskland.
Turnéen startede i Düsseldorf i sidste uge og de seneste par dage har Nik & Jay sunget for tusindvis af tyskere i både Frankfurt og Hamburg.
Efterårets turnéplan ser således ud. Der kan allerede nu købes billetter.
22.11: Aalborg, Multisalen
23.11: København, Koncerthuset
29.11: Odense, Arena Fyn
30.11: Aarhus, Musikhuset
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.