Nicklas er pædagog: Turde ikke tage børnenes temperatur

Nicklas Pedersen vil gøre op med mistænkeliggørelsen af mandlige pædagoger ved at blive ved med at være det gode eksempel.
Nicklas Pedersen er glad for arbejdet som pædagog i børnehave. Men han forstår godt, hvorfor nogle mandlige pædagoger er nervøse for at arbejde med små børn.
Nicklas Pedersen er glad for arbejdet som pædagog i børnehave. Men han forstår godt, hvorfor nogle mandlige pædagoger er nervøse for at arbejde med små børn. Foto: Maria Jeppesen

Det er få mandlige pædagoger, der vælger at arbejde med børn i 0-6-års-alderen. 

En offentlig mistænkeliggørelse af den mandlige pædagog kan være med til at afskrække mændene fra faget, mener børnehavepædagog Nicklas Pedersen. 

Han insisterer dog på, at mænd skal have en plads i daginstitutionerne og er glad for, han har mange mandlige kolleger på sin arbejdsplads. 

- Børnene får jo lov til at mærke det normale samfund. At verden består af både mænd og kvinder.

Temperatur i numsen 

27-årige Nicklas Pedersen er uddannet pædagog i en børnehavegruppe i den integrerede institution Idrætsbørnehuset Ingemannsvej på Frederiksberg. 

Han har arbejdet i faget, siden han var 20 år og føler sig på den rette hylde. 

Dog fortæller han, at der hos de mandlige pædagoger kan være udfordringer, som deres kvindelige kolleger ikke oplever. 

Han husker tilbage på en tidligere arbejdsplads, hvor man skulle tage temperatur på børnene med et termometer i numsen. 

- Det er sådan nogle ting, man som mand kan blive ret nervøs for, fordi der har været alle mulige ting oppe at køre i medierne, fortæller han.

Grænseoverskridende 

Nicklas Pedersen hentyder til sager for år tilbage, hvor forældre var nervøse for, at mandlige pædagoger skulle være alene med deres børn og institutioner indførte særregler for de mandlige ansatte. 

- Det var frustrerende at høre på denne mistænkeliggørelse. Det er jo en stempling af ens arbejde, som ikke er rigtig. Man blev pålagt tvivlsspørgsmål. Det var frustrerende ad helvedes til, siger Nicklas Pedersen.  

Dengang bad han sine kvindelige kollegaer om at tage temperaturen på børnene. 

- Det var for grænseoverskridende for mig med de ting, man hørte i medierne. Det var ikke rart, fortæller Nicklas Pedersen, der ikke længere mærker samme mistænkeliggørelse mod sit eget køn.

Forbudt med særregler 

Han mener, det har hjulpet, at Ligebehandlingsnævnet tidligere i år fastslog, at institutioner ikke må indføre særregler for mandlige ansatte. 

En afgørelse, som han personligt er tilfreds med, da han hverken forstår eller har respekt for, at man laver særregler for det ene køn. 

- Bare fordi nogle har gjort noget forkert, betyder det jo ikke, at alle gør det. Det ville være ligesom at gå ned i Netto og sige, 'der er en, der har stjålet, så nu skal alle kropsvisiteres'. 

Han har aldrig personligt været udsat for mistænkeliggørelse.

- Tværtimod har jeg altid oplevet, at forældre var glade for, jeg var her. Men jeg kan godt forstå, at andre mænd måske ville være nervøs for det. Det kan da ikke være rart, at blive stemplet.

- Men det gælder bare om at blive i faget og blive ved med at være det gode eksempel, siger Nicklas Pedersen. 

Flere mænd end kvinder 

Han har i over et år været ansat i den integrerede institution Idrætsbørnehuset på Frederiksberg, hvor de noget atypisk er flere mandlige pædagoger end kvindelige. 

Nicklas Pedersen tror, at mange forældre blandt andet vælger institutionen til, netop fordi, der er mange mandlige pædagoger. 

- Og det giver også en form for tryghed. At forældrene vælger os til, siger han. 

Læs Nicklas Pedersens kollega fortælle om fordomme mod mandlige pædagoger her

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.