Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har opgivet at danne en ny regering i Israel efter flere ugers forhandlinger med en række partier.
Som resultat har det israelske parlament, Knesset, på baggrund af et forslag stillet af Netanyahus Likud-parti stemt for at opløse sig selv.
Det betyder, at der skal afholdes nyvalg i landet 17. september.
Det skriver avisen The New York Times.
Det er første gang nogensinde, at israelerne må til stemmeurnerne igen på grund af et fejlslagent forsøg på at danne regering. Nyvalget kommer, bare seks måneder efter israelerne sidst gik til stemmeurnerne.
- Vi vil føre en skarp, klar valgkamp, der vil sikre os sejren. Vi vil vinde, og offentligheden vil vinde, sagde Benjamin Netanyahu efter afstemningen i parlamentet.
Netanyahu havde indtil midnat lokal tid til at præsentere en regering, og hans parti, Likud, meldte onsdag ud, at man kun manglede ét mandat for at have flertal i parlamentet og dermed en regering.
Men det lykkedes altså ikke den garvede politiker at forene mindre nationalkonservative og ultraortodokse jødiske partier på højrefløjen.
Frem for at give Israels præsident muligheden for at udpege en anden partileder til at forsøge at danne regering, hastede Likud forslaget om at opløse parlamentet igennem, skriver avisen.
Forslaget blev vedtaget med stemmerne 74 for og 45 imod, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Netanyahu så ellers ud til at kunne få en femte periode som premierminister i Israel, efter at hans parti fik 35 ud af 120 mandater i Knesset ved valget 9. april.
Skulle det lykkes Netanyahu at blive genvalgt endnu en gang i september, vil han ved udgangen af sin femte regeringsperiode blive landets længst siddende premierminister nogensinde.
Han har allerede stået i spidsen for Israel i 13 år, men en strid mellem Netanyahu og hans tidligere forsvarsminister Avigdor Lieberman har voldt problemer.
Liebermans nationalistiske parti, Yisrael Beiteinu, sikrede sig fem pladser i det israelske parlament ved valget, og den sekulære Lieberman har stået fast på et krav om, at ultraortodokse jøder skal aftjene værnepligt på lige fod med alle andre.
Det krav har ifølge nyhedsbureauet AP været uforeneligt med ønsker fra mindre ultraortodokse partier, der også deltog i regeringsforhandlingerne.
/ritzau/