Arbejdspladser som plejehjem og daginstitutioner er storleverandører af førtidspensionister.
Sådan lyder det fra PenSam, der er pensionsselskab for ansatte på FOA-overenskomster.
- Vi har betydeligt flere førtidspensionister end andre grupper. De fleste får førtidspension på grund af problemer med bevægeapparatet, hvor vi også har den største overrepræsentation. Det er jo klassisk nedslidning, siger Torsten Fels, der er direktør i PenSam, til Fagbladet FOA.
Han mener, at det burde være et samfundsansvar at sikre de nedslidte økonomisk, men peger på, at en del af regningen går til de nedslidte selv. FOA-faggrupperne betaler nemlig på grund af de forholdsmæssigt flere førtidspensionister en højere pris for invalideforsikring.
- Det kan påvirke, hvad de får i alderspension, for der er jo kun ét sted at tage pengene, siger Torsten Fels.
Han oplyser, at forbrugergrupperne i PenSam har diskuteret, om nedslidte, der kommer i klemme i ofte langvarige ressourceforløb, også skal have en supplerende ydelse. Men det ville blive voldsomt dyrt og koste væsentligt på alderspensionen, så det er ikke blevet til noget.
De kommende års stigende pensionsalder vil imidlertid forstærke de eksisterende problemer, og det finder Torsten Fels helt urimeligt.
- Når man strækker pensionsalderen, er der selvfølgelig endnu flere, der ikke kan hænge fast i arbejdsmarkedet, og det vil yderligere øge vores omkostninger. Jeg synes, det er er en asocial glidebane, hvor de, der tjener mindst og har det hårdeste arbejde, skal betale en endnu større del af regningen for den nedslidning, de bliver påført på deres arbejde.
Det er FOAs formand Mona Striib, helt enig i, og hun mener, at nedslidningens konsekvenser i PenSam er et rigtig godt argument for en differentieret, altså uens, pensionsalder.
- Samfundet og vores pensionsmodel må simpelthen acceptere, at der er voldsommere nedslidning i nogle brancher end i andre. Det er helt urimeligt at have ensartet pensionsalder for alle.
Fagbladet FOA