Trafikken på den østjyske motorvej ved Skanderborg blev torsdag først på eftermiddagen spærret for trafik.
Politiet sørgede for, at trafikken blev indstillet i begge retninger.
Kablerne var fastgjort ved en bro hen over motorvejen og var af ukendte årsager faldet ned på kørebanen, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Trafikanter blev rådet til at søge alternative ruter.
Men hurtigt fandt politiet ud af, at der ikke var strøm i kablerne. De ville derfor blive klippet over, så der igen kunne åbnes for den stærkt trafikerede vejstrækning.
/ritzau/