Da den kolde krig for tre årtier siden tonede ud, satte det gang i en diskussion om Natos fremtid. Det fælles projekt om at forsvare sig mod en konkret hovedfjende - Sovjetunionen - var væk.
Men når alliancens udenrigsministre torsdag fejrer 70-året for Den Nordatlantiske Traktat i Washington, har de ingen problemer med at få øje på truslerne.
- På intet tidspunkt siden den kolde krigs afslutning har den vestlige verdens sikkerhed været så udfordret, som den er nu, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), som deltager på mødet i USA, i en skriftlig meddelelse.
Han peger på Rusland, som udvikler nye missiler, der kan ramme Europa, og som med cyberangreb allerede plager europæiske lande.
Udenrigsministeren mener, at der er brug for alliancen i mange årtier frem.
Onsdag talte Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i Kongressen i Washington som den første Nato-leder, og som den første leder af en international organisation til dato.
Her nævnte han, at alliancen ikke eksisterer på nostalgiske følelser.
- Nato lever, fordi der er nationale interesser for alliancen i hvert eneste af vores medlemslande, sagde han.
Støtten synes voksende over hele Nato. Trods stramme budgetter, og på grund af et tungt pres fra USA, lever medlemslandene i stigende grad op til det fælles mål om at øge investeringer i forsvaret.
USA's præsident, Donald Trump, har taget æren for at vende udviklingen. Men den blev i virkeligheden sat i gang under hans præsidentforgænger, Barack Obama. Det skete i 2014, og udviklingen er fortsat siden.
Trump har udfordret alliancen, som han har kaldt "forældet". Han har truet med at trække USA ud, hvis ikke Europas lande lagde flere penge i forsvar.
Sidste sommer skabte præsidenten pludselig stor uro, da han på et topmøde i Bruxelles langede ud efter navngivne medlemslande, og det medførte kortvarigt uro om Natos fremtid.
Trump har også indirekte stillet spørgsmål ved grundstenen i Nato, traktatens artikel 5, den såkaldte musketered, der siger, at et angreb på et medlem er et angreb på hele Nato.
I Natos hovedkvarter arbejder man i disse år med, hvordan Nato-landene skal omstille sig fra planlagte missioner til at have et beredskab, der skal kunne rykke ud med meget kort varsel.
Det er en stor omstilling og voldsomt dyrt.
Den udvikling kommer af, at Rusland i stigende grad ses som en trussel, efter at landet har annekteret den ukrainske halvø Krim i 2014, og efter at en våbenkontrolaftale fra 1980'erne i år er suspenderet, da Rusland ifølge USA har udviklet et nyt mobilt missilsystem.
/ritzau/