Siden februar 2016 har venner, bekendte, familie og andre kunnet ringe til en national hotline, hvis de var bekymrede for, at en person er i risiko for at blive radikaliseret.

Den mulighed er blevet benyttet 61 gange i løbet af de første 12 måneder, hotlinen har været åben.

Det oplyser Københavns Kommune, der sammen med Aarhus Kommune og Østjyllands Politi driver den nationale hotline.

Både i København og Aarhus er der sideløbende to selvstændige hotlines til henvendelser. Den københavnske udgave har i samme periode, hvor den nationale hotline har modtaget 61 opkald, fået 104 henvendelser, oplyser kommunen.

Læs også:

Umut Sakarya: Opsiger alle

Af de 61 henvendelser til den nationale hotline er 27 blevet sendt videre til lokale infohuse. Her vil kommunerne og politiet stå for den videre opfølgning.

- I den sidste ende kan det have dramatiske konsekvenser for både den enkelte og samfundet, hvis den unge bliver radikaliseret, siger Anna Mee Allerslev (R), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

- Derfor har vi brug for hjælp fra forældre, lærere og andre, som opdager, at en ung er på vej i en forkert retning. De skal straks ringe til vores erfarne personale, så vi får taget hånd om situationen.

I den anden ende af telefonen sidder udlært personale, som tager imod og vurderer henvendelserne.

- Hvis man ringer, fordi man er bekymret for en af sine venner, døtre eller sønner, så sidder der en professionel medarbejder, der taler med dig, og tager din sag videre til en ekspertgruppe, siger hun.

Den gruppe kan beslutte, at der skal sættes ind med en indsats fra kommunens side.

I løbet af telefonlinjens første seks måneder modtog den 31 henvendelser. Indsatsen er en del af satspuljeaftalen fra 2015. Finansieringen af projektet udløber dermed på et tidspunkt.

Læs også:

Støjberg rykker sammen med Dansk Folkeparti