Et sammensat billede af en serie fotos fra den 23. januar 2018 viser et selvportræt af Nasas marsrobot Curiosity over Vera Rubin Ridge.
Robottens arm, som holdt kameraet, var kørt i stilling uden for kameravinklen ved hver af de mange optagelser, som indgår i mosaikken.
Billedet viser Curiosity i midten af det støvede, røde Mars-terræn med bjerget Sharp i baggrunden. Dens næste stop er en skråning, som er med på billedet.
Det førerløse sekshjulede køretøj blev sendt ud i rummet i 2012 for at udforske den røde planet efter en 563.000.000 kilometer lang rejse fra Jorden.
Curiosity søger blandt andet efter tegn på, om liv engang har været muligt på planeten.
Curiosity er drevet af atomkraft. Køretøjet giver også forskere detaljerede oplysninger om klipperne på Mars' overflade.
For at kunne udføre dette er Curiosity, der er på størrelse med en almindelig bil, udstyret med en robotarm, et bor, et sæt på 10 videnskabelige instrumenter.
Heriblandt er to farvevideokameraer, en laserstråle til at frigøre interessante sten og værktøjer til at analysere deres indhold.
/ritzau/AP