Inger Støjbergs opfordring til muslimer om at holde ferie under ramadanen har mødt ramaskrig fra flere politiske og troende fløje. To muslimer fortæller, hvordan de klarer en arbejdsdag under ramadanen.
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) har skabt røre både internt i sit parti, men også blandt de mennesker, som hun rammer, med en opfordring om at holde ferie, hvis man som troende muslim holder ramadan.
Avisen.dk har talt med to troende muslimer, der hvert år holder ramadan og dermed faster fra solopgang til solnedgang i en måned.
Naveed Salimi arbejder som køkkenmedhjælper på Hillerød Sygehus og forstår ikke Inger Støjbergs opfordring. Han har arbejdet i Danmark i 19 år og holder ramadan hvert år. Han har aldrig haft problemer med det.
- Vi er fire kolleger, der holder ramadan, og vores chef accepterer det. Vi klarer dagen fint, og ingen kommer og siger, at vi har gjort noget utilfredsstillende. Jeg savner lidt respekt fra hende, siger han til Avisen.dk.
Heller ikke Shaista Javaid, der arbejder som rengøringsassistent og er fællestillidsrepræsentant i Rødovre Kommune, kan se problemet i, at nogle vælger at faste i en måned.
- Jeg kan nemt klare ramadanen. Det er en hellig måned, og det er det, der betyder noget for mig. Vi er mange muslimer ansat, som holder ramadan, og vi har ikke problemer med at klare os igennem arbejdsdagen. Jeg synes, hun skal passe sit arbejde, og så kan vi passe vores, siger hun til Avisen.dk.
Inger Støjberg er velkommen
Selvom Naveed Salimi mener, at Inger Støjberg mangler respekt for muslimers tilgang til religion, vil han meget gerne inddrage hende i, hvordan praktiserende muslimer klarer ramadan-måneden.
- Hun (Inger Støjberg red.) er velkommen til at besøge os og se, at vi sagtens kan klare at arbejde, selvom vi faster, siger Naveed Salimi.
Shaista Javaid kan dog godt mærke, at hun oftere bliver træt om eftermiddagen og aftenen i den måned, hun faster, men det er det eneste, hun kan mærke.
- Det er ikke hårdere at arbejde under ramadanen. Når vi laver aftensmad, så spiser vi lidt mere og laver noget andet mad, end vi plejer, siger hun.
Modsat oplever Naveed Salimi faktisk, at han får mere energi under ramadanen.
”Hvem skal arbejde?”
Samtidig bliver Naveed Salimi provokeret af Inger Støjbergs opfordring. Han påpeger, at han tager vagter i julen og påsken, når andre medarbejdere gerne vil holde fri for at fejre højtiderne med deres familie. Derfor forstår han ikke, hvorfor muslimer ikke også kan få lov til at holde deres højtid i fred uden politisk indblanding.
- Vi respekterer og accepterer jeres højtider, og så skal hun (Inger Støjberg, red.) også respektere os, siger Naveed Salimi.
Derudover påpeger han, at medarbejderne i køkkenet på Hillerød Sygehus, der ikke holder ramadan, er lige så gode til at hjælpe med at tage vagter for dem, der holder ramadan, så de kan få lov at fejre den muslimske fest eid med deres familie.
Naveed Salimi stiller sig også undrende over for, hvordan det i praksis skal kunne lade sig gøre, at muslimer holder ferie under ramadanen.
- Vi er mange muslimer, der arbejder i Danmark. Hvis vi alle sammen holder fri i en måned, hvem skal så arbejde i den måned? Det kommer ikke til at hænge sammen, siger han.
Ramadanen er den årlige fastemåned for muslimer verden over. Således holder omtrent en femtedel af verdens befolkning ramadan i den niende måned. For omkring 1.400 år siden fik islams profet Muhammed sin første åbenbaring af ærkeenglen Gabriel. Det skete netop den 27. dag i den niende måned, og derfor holdes ramadanen i den måned.
Ramadanen rykker sig 11 dage frem hvert år. Det skyldes, at den islamiske kalender følger månen og ikke den gregorianske kalender, som vi bruger i Danmark. Derfor kan ramadanen ikke sættes i forbindelse med en bestemt årstid eller måned.
Ramadanen er en af islams fem søjler og således et meget centralt krav i praktiseringen af islam.
I ramadan-måneden faster muslimerne fra solopgang til solnedgang. I dette tidsrum må der hverken indtages mad eller væske, og man må heller ikke ryge eller have sex. Dog er nogle grupper undtaget, hvis de udsætter sig selv for helbredsmæssige risici ved at faste. Det gælder for eksempel børn, svage, syge, ældre, gravide, rejsende og sportsudøvere.
Det egentlige formål med ramadanen er at opnå indre, spirituel lærdom. Muslimerne skal fordybe sig åndeligt i religionen, og det er mindst ligeså vigtigt at opføre sig ordentligt, give almisse og ikke lyve.
Fastemåneden afsluttes med festen eid al-fitr. Denne fest begynder, når der efter næsten en måned er nymåne igen. Den varer i tre dage og minder lidt om den kristne juleaften. Under eid samles man med venner og familie, afholder eid-bøn, giver gaver til hinanden og spiser festmåltider.
Kilde: www.religion.dk
UDVID 