Efter at have tilbragt det meste af otte runder i tovene trådte Muhammad Ali frem og ramte den omtågede George Foreman to-tre gange i hovedet og stirrede ham resten af vejen ned i kanvassen.
Foreman blev talt ud, og straks blev ringen proppet med euforiske mennesker. De ville alle have en lille bid af 32-årige Ali, som netop overraskende havde gjort det af med den 25-årige ubesejrede verdensmester.
Onsdag fylder et af boksningens - og sportens - største spektakler 50 år.
"Rumble in the Jungle" blev afgjort lidt før klokken 6 lokal tid en onsdag foran 60.000 fremmødte på fodboldstadionet Stade du 20 Mai i Kinshasa, hovedstaden i det daværende Zaire og nuværende DR Congo.
Temperaturen nærmede sig 30 grader, og luftfugtigheden var høj.
Det satte sit præg på fighten. Begge viste tydelige tegn på træthed allerede efter få af de planlagte 15 omgange, og efter at have tæsket løs i otte gange tre minutter var Foreman helt færdig.
Taktisk udmanøvreret af Ali tabte han for første gang i en indtil da enestående karriere med OL-guld og 40 sejre i 40 kampe - 37 på knockout - og vaklede fra ringen i Kinshasa.
Foreman reagerede i første omgang med beskyldninger om urent trav mod Ali, hans trænere og dommeren. Med tiden blødte han op. Ali og Foreman blev glimrende venner, da begge karrierer var forbi eller lakkede mod enden.
Nederlaget blev anerkendt, men såret helede aldrig, har Foreman erkendt over for Thomas Hauser, forfatteren bag én af de utallige bøger om fænomenet Ali.
- Når man er sværvægtsverdensmester, taber man ikke bare en kamp, man taber en del af sig selv. Den ene dag tager man i lufthavnen mod Afrika, og alle frygter dig.
- Senere kommer man tilbage fra Afrika, og folk klapper dig på ryggen og siger: "Det er fint. Du skal nok blive okay igen". Fra lovprisning til medlidenhed. Jeg har aldrig været mere ødelagt i mit liv, sagde Foreman til Hauser adskillige år efter kampen ifølge The Guardian.
Ali blev hyldet som uventet triumfator. Efter at være blevet frataget sine titler og have holdt ufrivillig pause som militærnægter fra 1967 til 1970 havde han jagtet oprejsning.
I 1971 kiksede det første forsøg mod Joe Frazier. Og efter nederlaget til Ken Norton to år senere syntes karrieren at lakke mod enden. Men Ali tog revanche mod både Norton og Frazier og fik chancen mod den nye store sværvægtsmester i Zaire.
Modsat Ali havde Foreman knockoutet både Norton og Frazier - begge i anden omgang - og mange forudså, at noget lignede ville ske mod Ali.
Men Ali undgik klogt Foremans tordnende højrehånd, fik sat masser af kontrastød ind og sparede kræfter ved at læne sig op ad tovene, indtil han i ottende omgang lugtede blod.
Undervejs undrede kommentatorteamet - inklusive Joe Frazier - sig over, at den normalt dansede Ali lod sig presse ud i hjørner og tove. Men med tiden dannede Alis defensive mesterværk skole og fik sit eget begreb: "rope-a-dope" eller "dumheder i tovene".
Ali har erkendt, at det ikke var nøje planlagt. Han tilpassede sig forholdene. Fandt en måde at afværge og kontrollere de værste hug fra mesteren. Og det virkede. Som kampen skred frem, havde Ali endda overskud til at skrue op for sine karakteristiske drillerier.
- De sagde til mig, du kunne slå, George?
- Har du ikke mere, George?
Favoritten var på alle måder besejret. Ali fik sine titler tilbage og beholdt dem frem til nederlaget til Leon Spinks i 1976.
"The Greatest" indstillede karrieren i 1981, men forblev trods Parkinsons sygdom en aktiv frihedskæmper. I 2016 gik han bort i en alder af 74 år.
/ritzau/