En helikopter med Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak om bord er lettet fra Tora-fængslet i Kairo.
Ifølge BBC jubler hans tilhængere foran fængslet.
Nyhedsbureauet dpa skriver, at Mubarak efter eget ønske bliver overført til et militærhospital i Kairo-forstaden Maadi.
Det oplyser sikkerhedskilder til nyhedsbureauet.,
Der er det meningen, at den 85-årige ekspræsident skal være i husarrest.
Onsdag besluttede en domstol, at Mubarak ville blive sat fri under særlige betingelser, mens han venter på, at tre retssager imod ham skal starte.
To af dem handler om korruption, den sidste om medskyldighed i drabet på 850 mennesker under opstanden i 2011.
Mubarak blev i februar det år tvunget til at træde tilbage.
Der er rapporter om, at Saudi-Arabien har lagt pres på myndighederne for at få frigivet Mubarak.
Saudi-Arabien har lovet den militært indsatte regering i Kairo betydelig økonomisk bistand, efter det er lykkedes at vælte den folkevalgte præsident, Mohamed Mursi, fra Det Muslimske Broderskab.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.