En lastbil med containere kilede sig onsdag morgen fast under en togbro på Helsingørmotorvejen, oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.
Uheldet betød, at motorvejen blev spærret mellem frakørsel 6 ved Jægersborg Station og frakørsel 7 Jægersborgvej. Omkring klokken 10 kunne politiet oplyse, at motorvejen igen var åbnet for trafik, og at også togene kunne køre, da skaderne kun var overfladiske.
Ifølge meldingen fra politiet skete der ingen personskade i forbindelse med uheldet.
Som det ses på billederne herunder var politi og beredskab til stede ved broen, hvor der arbejdes på at skabe fri passage.
I sidste uge var den gal ved en uheldsramt bro nord for Aarhus. Her var en chauffør uopmærksom, hvilket resulterede i at lastbilen - trods flere advarselsskilte - bragede ind i broen.
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)
(Foto: Øxenholt Foto)