Det vil koste op imod en milliard kroner at afskaffe 52 ugers grænser for sygedagpengene.
Den vurdering kommer frem i et svar fra Beskæftigelsesministeriet.
Den store sum skyldtes ifølge ministeriet, at arbejdsudbuddet -danskere som er klar til at tage et job - vil blive 2.500-3.500 personer mindre, hvis deadline for ydelsen fjernes.
Men at tusindvis af sygedagpengemodtagerne er klar til at gå ud og tage et job, er fuldstændig misforstået, fastslår en række kritikkere.
Det giver ingen mening
"Jeg kan ikke se, hvordan ministeriet overhovedet kan finde noget realisme i det, når man tænker på situation for de syge mennesker," siger professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Han understreger, at vurdering især er noget vrøvl, fordi ledigheden i øjeblikket er så høj. Økonomerne på Slotsholmen regner simpelthen på en regnemaskine, der stammer fra det herrens år 1803, mener professoren.
"Hvis de tror på den stadigvæk, så har de altså brug for at se på den engang til," siger Henning Jørgensen.
Gigtforeningen, hvis medlemmer i stor stil lider under grænsen på sygedagpengene, er også uforstående.
"Gigtforeningens medlemmer vil rigtig gerne arbejde, men de kan ikke varetage et arbejde, så længe de er under opslidende udredning og krævende behandling," siger direktør Lene Witte.
Hun kræver at ministeriet fremlægger sine beregninger, og tilføjer:
"Det giver ikke mening at sige, at disse mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet, blot fordi de fratages deres forsørgelse. Man modtager jo kun sygedagpenge så længe man er syg – varighedsbegrænsning eller ej."
Syg logik
Enhedslisten, som har modtaget den kontroversielle vurdering fra ministeriet, er ligeledes rystet over, at ministeriet går ud fra, at sygedagpengemodtagere er klar til at arbejde.
"Der ligger en - undskyld mig - syg logik bag det svar. Ministeriet mener, at sygedagpenge holder folk væk fra arbejdsmarkedet. Det er forrykt," siger Finn Sørensen, medlem af beskæftigelsesudvalget i Enhedslisten.
Han peger på, at ministeriet selv tidligere har erkendt, at kun 900 af de 8.000 personer som hvert år mister sygedagpengene er i arbejde tre måneder efter ydelsen er stoppet.
Beskæftigelsesministeriet udregninger skønner iøvrigt, at det vil koste 290 millioner kroner, at afskaffe begrænsningen på sygedagpengene.
Men derudover går statens altså, mener embedsfolkene, glip af op imod 700 millioner kroner, fordi de syge i dag antages at arbejde, når sygedagpenge udløber. Sammenlagt giver det én milliard kroner, lyder det.
Minister advarer
Da regeringen var i opposition fremsatte man to lovforslag, som krævede, at varighedsbegrænsningen for sygedagpenge straks blev fjernet. I dag er tonerne fra den socialdemokratiske beskæftigelsesminister anderledes.
Mette Frederiksen (S) var forleden i samråd om sygedagpengene. Her advarede hun imod at fjerne grænsen for sygedagpengene, fordi den lægger pres på kommunerne, så de afklarer de syge hurtigst muligt.
"Som jeg er blevet oplyst havde Sverige ikke en varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Det er nu blevet indført, og har medført en kortere sygeperiode," sagde hun blandt andet.
Henning Jørgensen forstår dog slet ikke den argumentation.
Professoren påpeger, at det ikke kan være borgerne, som skal lide under, at kommunerne har brug for en deadline at arbejde efter.
"Det er jo et administrativt problem, hvorfor skal de syge undgælde for det," spørger han.
Mette Frederiksen havde fredag ikke tid til at svare på kritikken.
- Hundredetusindvis af danskere er hvert år på sygedagpenge.
- Igennemsnit varer et sygedagpengeforløb cirka ti uger.
- Sygedagpengene ophører som hovedregel efter 52 uger.
- Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil det koste op imod én milliard kroner at ophæve den grænse for de 8.000 personer, som hvert år rammer dealinen Læs her.
- Læs iøvrigt her, hvordan syv ud af ti sygedagpengemodtagere, som er faldet for grænsen, er på offentlig forsørgelse tre måneder efter.
Kilde: jobindsats.dk og ft.dk